Måned: juni 2019

Paradigme

Vi forstår verden inden for en ramme – en forståelsesramme, et paradigme. Forståelsesrammen byder os på nogle holdepunkter, når vi udforsker verden, bid for bid, og den gør det muligt for os at fordybe os i de emner og temaer, vi udvælger.

Jeg kan slet ikke lade være med at trække Heraklit frem igen – atter og atter, så snart det handler om at udforske verden. Han har forståelse for, at vi må vælge et udsnit ad gangen for at komme til at forstå det, og at vi må have noget at holde fast i, når verden er flydende. Og så minder han om, at når vi er færdige med vores undersøgelse, så skal vi huske at sætte stykket tilbage på sin plads i det store puslespil – før vi drager konklusioner.

Ordet paradigme har jeg slået op i flere forskellige ordbøger, foruden at jeg har kigget hos Wikipedia: Det kommer af græsk ”paradeigma” – eksempel, para + deigma – bevis, der menes et samlet sæt af anskuelser, en tænkemåde, et system af tanker og sammenhænge. Oprindeligt gjaldt det videnskabelige discipliner, siden kom det til at dække over flere betydninger, sprogligt om fx et bøjningsmønster. Mere bredt et mønster eller forbillede, ja ligefrem en verdensanskuelse, et verdensbillede.

Der kan tales om et paradigmeskifte i verdensforståelsen med industrialiseringen og de store teknologiske fremskridt omkring overgangen fra 1800-tallet til 1900-tallet. Et sådant kan vi atter tale om, nu hvor vi er modne til at finde andre energikilder og forlade de gamle. Med hele den menneskelige udvikling, der følger med.

Det såkaldte paradigmeskifte i udlændingspolitikken, der vil ændre fokus fra integration af flygtninge til hjemsendelse, er et noget lokalt sprogbrug i dansk politik og et eksempel på, hvordan en bred betydning atter centreres til et enkelt mindre område – men med lån af den brede betydnings autoritet.

Det kunne lyde som en dom, der danner præcedens.

Om 45 dage er jeg berettiget til pension…

Opvask

Det trofasteste i hverdagen – er din opvask. Den er der bare, når du kommer hjem. Den har end ikke flyttet på sig. Den kan blive din ven. Du kan lære af den, fx om logistik. Du kan opøve færdigheder i at stable den, den kan arrangeres på tusinde måder, en balancekunst er det, og du kan parre de dele, der passer sammen i formen, bestikket kan være i en skål osv.

Når du så kommer til det punkt, hvor stablen er ved at tippe, og du skal tage en rask beslutning, da bliver du overrasket: Det bliver en fest, og du skal faktisk beherske dig for ikke at udføre den endelige afgørende handling for hurtigt, for nu, da du har arbejdet så længe på det, må du huske at nyde hvert øjeblik.

Nu kommer der en ekstra dimension til: Vand. Vandets egenskaber er utallige og fantastiske! Over opvasken møder du blot nogle få af dem – såsom vandets evne til at samle sig om sig selv.  Vand kan trille! Dråber kan dryppe. Det er som om det trækker en hinde rundt om sig, det danner et vandspejl, der brydes, når du lægger tallerkenerne ned i baljen, og når der så kommer sæbe i, så bliver det da helt uimodståeligt, det bobler og spiller i lyset i alle regnbuens farver! Der kommer små flygtige blondekanter på alt, hvad du stiller færdigvasket i opvaskestativet. Opvasken kan tørre af sig selv, men så er det bedst at skylle sæben af først. Igen bliver der brug for dine færdigheder i at stable.

Og selvom du har været omhyggelig og været bevidst hele vejen igennem, så får det en ende, og du kan nu se frem til en række lykkelige dage, hvor atter din opvask skal samle sig og vidne om det daglige liv, der leves, og om mennesker, der trives.

Studentervår

Studenternes vår falder lidt senere end naturens, de skal først lige igennem eksamen. Indtil da må de forsage den virkelige natur og i stedet dykke ind i det forarbejdede træs beskrevne blade. Men SÅ springer de også ud! Rullende fester med levende last, hujende arme, balloner og flag og måske lidt rindende forfriskninger. I alt fald højt humør, glædesudbrud, der drukner i båthorn og tidens musikalske muzak på lidt for mange decibel. Tillykke til jer – også til alle jer, der ikke går studentervejen, men finder andre spændende veje. Jeg blev ikke selv student, langt senere tog jeg HF fag, der interesserede mig.

De veje vi kommer ad i livets løb ligger sjældent fast fra starten. Livet er fuldt af sideveje og nye impulser, der med et sæt kan sende os i andre retninger end vi lige havde forestillet os. Virkeligheden er fantastisk, ligesom den er barsk. Selv når vi møder modgang, kan virkeligheden have positive overraskelser til os, som vi først senere i forløbet forstår og finder mening i.

God vind til vor håbefulde ungdom, lad drømmene drive jer afsted og kundskaber mødes med muligheder, lad fremtiden se jeres kreationer, opfindelser og opdagelser. Lad styrke og energi gå hånd i hånd med gode viljer, lad held og lykke følge jer og ønsker gå i opfyldelse.

Lad hjertet være med i det samfund, som I bærer videre.

Gemmeleg

Klatrende Klematis, et par stykker var klatret vandret i stedet for lodret, de havde gemt sig dybt nede i salvien.

En-to-tre, krone for mig! Det var Kroneskjul – en gemmeleg fra dengang, vi var små børn i 50’erne. Den, der skal finde de andre, står ved fx en væg eller et træ og tæller til 100, mens alle gemmer sig. Når fx Jens bliver fundet, løber fangeren til væggen og råber: ”En-to-tre, krone for Jens!”. Men Jens har en chance for at slippe fri igen, hvis han kan nå til væggen før tælleren og råbe: ”En-to-tre, krone for mig!”. Den der bliver fanget, skal være fanger næste gang.

Dåseskjul, det var en lidt senere form for gemmeleg i skoletidens lange sommerferier. Da var jeg tit ude på landet, og vi var en stor børneflok, der havde et kæmpe landskab at forsvinde i. Man skulle bruge en dåse. Den blev stillet på jorden. Man skulle stå ved dåsen og tælle til 100, mens de andre gemte sig. Når man fandt nogen, skulle man løbe til dåsen og råbe: ”Jens i dåsen!”. Men også her kan Jens redde sig ved at løbe først til dåsen og sparke den væk, inden fangeren kan nå at sætte foden på den. Så får Jens lov at gemme sig igen, mens fangeren atter tæller, men denne gang kun til 75. Det sidste med at tælle til 75 kan jeg ikke huske, at vi havde med i legen, men det står fx beskrevet på www.festbogen.dk, hvor der i øvrigt er mange andre lege at finde.

Sådan har legene nok været forskellige rundt i landet. Måden at gøre ting på – det er ligesom dialekter i sproget. Og ligesom alle de fantastiske udtryk og vendinger vi har i sproget, det er som om de er formet af landskabet. Det er sjovt at komme i tanker om.

Krydderis

Egentlig er det bare en stor isklump. Men den består af pebermyntethe med små blade af citrontimian og mynte og et lille drys ingefær. Sjovt nok, så har theen samlet sig i midten i en gylden oval, indrammet af det klare isvand. Theen kunne godt være meget stærkere, det skal jeg huske til næste gang.

Vi, der ikke kan tåle sødt – vi har brug for en ny slags is i sommervarmen! Is af og med krydderurter, blade af krydderurter fra haven, fra urtepotten, fra sommerlandet, blade, som vi også laver the af, fx pebermynte, citronmelisse og kamille, måske også merian og oregano. Citrongræs og limeblade kan give smag, og så findes der i øvrigt mange slags mynte. Også såkaldte bagekrydderier kan vi bruge: Kanel, stødt nellike, kardemomme, vanillepulver.

Som en grundmasse, vi kan blende, kan vi bruge såvel grøntsager som frugt og bær – banan, æblemos, blåbær, jordbær, hindbær mm. Frugtgrød er godt, har jeg erfaret, men foreløbig eksperimenterer jeg. Grøntsager har jeg endnu til gode at afprøve.

Blandinger med chili og lakrids og den slags, det bliver ikke lige min kop the – eller krydderis.

Hygge i skyggen

Så er der også energi til indendørs arbejde. I skumringen kan vi komme frem fra gemmerne og udrette små undere udendørs. For eksempel hækkeklip.

Pludselig er der 50 dage tilbage til pensionen…!

Eller næsten, for selvom jeg rammer de 65½ før måneden er til ende, så begynder pensionen først med den følgende måned. Jeg er selvfølgelig spændt på, hvordan min økonomiske virkelighed bliver, jeg lever på ret lavt blus, og jeg vil være taknemmelig, om jeg blot har til dagen og vejen.

Efter en lang dags arbejde ender det da med hygge i skyggen over et godt måltid. Herfra nydes også havens aktuelle farvesymfonier – og den trofaste fantastiske virkelighed følger med.

Lokale hunde gøede af et godt hundehjerte engang over midnat – det var ræven med sin hale så lang… Og den var stor.

Roser uden torne

Ganske rigtigt – der lå visitkort fra pindsvinet! HUSK endelig: Vi må ikke give pindsvinet mælk! De kan ikke tåle det i maven, KUN vand!

Det er bare bedstemors have! Lavt hvidt tremmestakit med disse vidundere i alskens farver og nuancer med kæmpebrumbasser, der ligger salige hen ved livseliksirens kilde! De klatrer overalt, står og vipper frem og tilbage op ad stakitter, gavle, hække, pudsede husmure, op ad værkstedsvinduer, gesimser, rækværk, smedejernslåger, trapper, mellem butikker i storbyen, i baggårde, blandt murbrokker, langs stenter, på kirkegårde, ved gadekæret.

De dufter ikke, stikker ikke, de kaster deres frø og kommer igen til næste år. Du kan altid tage en håndfuld frø med dig og sprede på din vej eller tage med hjem og så i al slags jord, i den mindste åbning i asfalten, i god muld, i sandjord. I din egen have, der måske en dag bliver til en ny bedstemors have.

Stokrosen – rosen uden torne!

En aften med hækkeklip.

Sankt Hans

Jeg har fået mig en fugl! En lille spurv, som jeg har døbt Rasmine. Den hoppede rundt en meter fra mig og spiste fuglefrø og holdt til i hækken. Den gjorde som mig, blev i skyggen.

På de varme dage kan man vælge den hermetiske løsning – holde vinduer og døre helt lukket dagen igennem, trække for eller rulle persiennen ned og se verden i smalle striber, mens man foretager sig fornuftige ting indendørs. Og så først komme frem i tusmørket sammen med oldenborrerne og flagermusene.

Men på en Sankts Hans aften må man gøre en undtagelse og komme frem lidt tidligere – sammen med myggene – for at nå at opleve bålet – og solnedgangen. Her var det ikke bålet, der stjal billedet…

Vel hjemme igen i de lyse nætters nat hørte jeg en tøffen og en snøften helt tæt på, jeg kunne ikke se den, men jeg var ret sikker på, hvem der var på besøg.

Hæk og Haveliv

Sæson for hækkeklip. Den kan holde længe, når man praktiserer ”organisk klip”, som jeg kalder det – med en havesaks – i mindre tag ad gangen. En luksus med en hæk i bløde former frem for maskinelt firkantet.

Det er nærmest endeløst med alle de gøremål, der står i kø i det frodige haveliv, oprydning, små praktiske opgaver, gammelt skal fjernes, nyt tilføjes. Der findes altid nye måder at gøre alting på. Fra tidligere år ligger der dog små gaver i form af bede, der stort set klarer sig selv med bundplanter og stauder, tilbage er der at rydde ukrudt og plante en lille smule nyt.

Godt for sjæl og sind at arbejde med det jordnære – en god balance, mens jeg læser om Den Fantastiske Virkelighed!

Sommersolhverv

Det er den længste dag på året, bevægelsen vender, og dagene bliver kortere.

Aldrig har jeg set sådan en aftenhimmel. En begivenhedsrig himmel. Som om alle skyerne er blevet plisseret, jeg kan ikke finde et bedre ord! Almindeligvis kan sådanne striber vist tyde på vind i de højere luftlag, men dette – der må have været travlt med at stryge og dampe skyerne i så mange plisséer. Og flere andre strukturer, en slags store pepita-tern nederst til højre på himlen. Og så på den dybblå baggrund. Nogle gange ligner skyerne englevinger, og her på himlen til venstre ligner det en stor fugl, der har bredt vingerne ud. Det kunne se ud, som om der forberedes en stor fest deroppe.

Himlen var også dramatisk tidligere på dagen, og jeg blev smidt indenfor i flere omgange af korte regnskyl. Tvangsindlagt til pauser i havearbejdet.