Hygge i skyggen
Så er der også energi til indendørs arbejde. I skumringen kan vi komme frem fra gemmerne og udrette små undere udendørs. For eksempel hækkeklip.
Pludselig er der 50 dage tilbage til pensionen…!
Eller næsten, for selvom jeg rammer de 65½ før måneden er til ende, så begynder pensionen først med den følgende måned. Jeg er selvfølgelig spændt på, hvordan min økonomiske virkelighed bliver, jeg lever på ret lavt blus, og jeg vil være taknemmelig, om jeg blot har til dagen og vejen.
Efter en lang dags arbejde ender det da med hygge i skyggen over et godt måltid. Herfra nydes også havens aktuelle farvesymfonier – og den trofaste fantastiske virkelighed følger med.
Lokale hunde gøede af et godt hundehjerte engang over midnat – det var ræven med sin hale så lang… Og den var stor.

