Måned: marts 2019

Mine daglige blogindlæg

Er det virkelig ved at være forår? Eller er det endnu blændværk?

Kirsebærblomster strutter frem af den nøgne bark. Blomsterne i potten fra sidste år har overlevet og begynder at blomstre! Rosen begynder at åbne sine blade. Solen spiller i en kvartssten.

Hele denne oprydning er en forberedelse til min kommende pensionisttilværelse. Et helt hjørne af mit hjem er blevet rent og åbenbaret, og sådan bliver det fremdeles, til alt er sorteret, og jeg får skaffet mig mere plads at være til på. Det løber af med mig, jeg stopper ikke, før jeg næsten segner – og så falder jeg i søvn, før jeg når at skrive mit daglige blogindlæg…

Jeg samler op løbende, der skal nok komme både tekst og billede til hver eneste dag!

Havemøbler eller ej

Hvor længe endnu skal vi leve på en løgn? Ca. 2 år – ifølge EU. Så får landene i EU selv lov at bestemme, om de vil leve på vintertid eller sommertid – permanent. Med andre ord, om de vil leve på en løgn eller ej – permanent. Om vi skal flytte på havemøblerne eller ej – og hvornår – én gang for alle.

Den store sejr – uanset hvad hvem vælger – er, at dyrefald på vejene to gange årligt skal ophøre. Altså først om to år.

Nyudsprungen

Det er det spædeste, man kan forestille sig. De allerførste hvide blomster i krattet. Luften klar og frisk, himlen lys og blå, hjertet let og legende. En glad energi, de første insekter. Fuglene vender tilbage til deres sommerresidenser og indtager med sikker selvfølgelighed deres vante foderpladser.

Vi går på tåspidserne for ikke at forstyrre fuglene i deres måltider, vi enes godt om pladsen og kan sagtens være der samtidig. Den første store brumme svirrer undersøgende over os for at checke boligsituationen. Marierollerne har snart været her nogen tid.

Vi er også ramt af forårsdillerne indendøre, der rasles og rumsteres og ryddes op, der kasseres mængder af blade og papirer, der stuves på nye måder og indvindes en uanselig smule plads i de alt for små rum, pludselig stråler solen uhindret gennem husets vinduesglas.

Terrasselivet lader sig gøre i disse få dage, før en koldfront skal genne os indenfor igen.

Det er sådan et forår.

Skumring

Solen stiller skarpt på profiler, trækker kontraster frem, men bevarer farvenuancerne. Et mægtigt baggrundslys synes at komme nedefra og brede sig under vandspejlet.

En lettelse breder sig, noget er faldet på plads.

Denne aften har virkelig et særligt lys, og vi er flere, der står som træerne fortryllet.

Forårsvæld

Lade lyset trænge helt ned i skovbunden, lade forårsvældet strømme, siv og græs og grene få farve, knopper modne og blive sprængfærdige. Lade lydtæppet gennemsive os, helt opfylde hver en fiber i kroppen, når vi styrer igennem foråskvidderet, og lade freden dale lag for lag ned igennem os, igennem alle centre i hele vores fysiske, mentale og spirituelle eksistens.

Overvinde noget, vælte de indre stopklodser og se, at det bringer noget bedre med sig. Undersøge og finde afklaring, gå ind i kernen og bevæge sig mod målet med mod og handlekraft.

Der findes dage med stopklodser og dage med afklaring og dage med forløsning. Dage, hvor noget kan afsluttes og nyt begynde.

I dagenes lange kæder danner vi bestandigt nye mønstre, liv, der strikkes sammen og snoes ind imellem hinanden, liv, der følges ad, og liv, der skilles og mødes igen engang.

Skabelsesmode

Der var skum på bølgerne, det var som træet skuttede sig, koldt, klart og solskært. Området er til at overskue nu inden løvet mildner alle konturer, det er nu, man skal tegne stifinderkort.

At vandre i naturen er at meditere. Lade alle indtryk bruse krop og sjæl rene, det er som en flod, der bringer aflejringer med sig – når smudset flyttes, bliver det til ædelsten et andet sted. Når vi lader vejr og vind gennemsuse os og helt giver os hen i lyd og luft og lugt, sætter vi tanken fri, og vi når en tilstand som i drømme, hvor alt kan ske, vi er åbne for nye indfald, det er her i dette vildnis af ubevidsthed, at vi pludselig ser klart, finder løsninger, får nye indsigter, skaber og opfinder.

Det er også som med drømmene, at vi skal finde en måde at holde fast, hvad vi erfarede. – Hov! Hvad var det nu, jeg opdagede, hvordan var det nu, jeg kom frem til det?

Det kan være svært at finde tilbage til den lysende idé – vi kan blive nødt til at vende tilbage næste dag – for atter at gå i skabelsesmode…

Mødes

Solen skinner på os, vi møder hinanden og spørger, hvordan det går. Vi får en snak og hører nyt og ønsker alt godt for hinanden.

Vi mødes og skilles og møder hinanden igen. Dem vi ikke møder igen, bærer vi med os i mindet, og møder dem derved alligevel igen. Vi gemmer os ofte i skjulet derhjemme i mørket i nætternes hobetal. Men solen har magt til at kalde os frem og åbne vore kronblades porte til verden, sætte glimt i øjne og smil på læber, lokke latteren frem og sætte løv i strålende farvespil.

Også menneskene har et forår at tage del i.

Månelandskab

Sælsomme former og farver over landskabet smelter sammen i lyset af månens blegrøde runding på himlens firmament. Dagenes vrimmel fortættes som drømmefragmenter og genspejler jorden og væksterne, lag på lag, mens månen står op og solen går ned, mens solen står op og månen går ned.

I drømmen er natten ikke.

Himlen mellem os

Luften – en hilsen fra havene! – I Danmark er der aldrig ret langt til havet. Og fra vore kyster har vi direkte kontakt med de store oceaner.

En solskinsdag – og en nattehimmel så sort og dyb, at Nordlyset burde være nemt at få øje på – i nord, som er det himmelhjørne, der er sværest at se herfra hvor jeg står… Stjerner så gnistrende, så tindrende, at de minder om et publikum i en teatersal!

Jeg har været udenfor og gået en runde flere gange i aften. Jeg ville vel nok gerne se nordlys, men her i mit verdenshjørne hænger det ikke lige oppe over mig.

Det nærmeste jeg kommer nordlyset i denne aften bliver vist mit forsøg på at efterligne det i lidt hokus-pokus med mine egne billeder…

Vi deler himlen mellem os – min om natten, din om dagen.

Tørre i luften

En tørvejrsdag. Tøjet kan hænge derude og blive blæst godt igennem og få denne særlige udendørsduft, der spreder foråret indendørs.

Foretagsomhed, aktivitet, forårsrengøringsoprydningsdille. En solstribe på ruden, der afslører vinterens vejrlig og vejrlag, så tykke som rugbrødsskiver. Vinduerne må vente, de må stille sig sidst i køen.

Himmel og hav og mågeskrig. Og tørre i luften.