Gemmeleg
Klatrende Klematis, et par stykker var klatret vandret i stedet for lodret, de havde gemt sig dybt nede i salvien.
En-to-tre, krone for mig! Det var Kroneskjul – en gemmeleg fra dengang, vi var små børn i 50’erne. Den, der skal finde de andre, står ved fx en væg eller et træ og tæller til 100, mens alle gemmer sig. Når fx Jens bliver fundet, løber fangeren til væggen og råber: ”En-to-tre, krone for Jens!”. Men Jens har en chance for at slippe fri igen, hvis han kan nå til væggen før tælleren og råbe: ”En-to-tre, krone for mig!”. Den der bliver fanget, skal være fanger næste gang.
Dåseskjul, det var en lidt senere form for gemmeleg i skoletidens lange sommerferier. Da var jeg tit ude på landet, og vi var en stor børneflok, der havde et kæmpe landskab at forsvinde i. Man skulle bruge en dåse. Den blev stillet på jorden. Man skulle stå ved dåsen og tælle til 100, mens de andre gemte sig. Når man fandt nogen, skulle man løbe til dåsen og råbe: ”Jens i dåsen!”. Men også her kan Jens redde sig ved at løbe først til dåsen og sparke den væk, inden fangeren kan nå at sætte foden på den. Så får Jens lov at gemme sig igen, mens fangeren atter tæller, men denne gang kun til 75. Det sidste med at tælle til 75 kan jeg ikke huske, at vi havde med i legen, men det står fx beskrevet på www.festbogen.dk, hvor der i øvrigt er mange andre lege at finde.
Sådan har legene nok været forskellige rundt i landet. Måden at gøre ting på – det er ligesom dialekter i sproget. Og ligesom alle de fantastiske udtryk og vendinger vi har i sproget, det er som om de er formet af landskabet. Det er sjovt at komme i tanker om.