Roser uden torne
Ganske rigtigt – der lå visitkort fra pindsvinet! HUSK endelig: Vi må ikke give pindsvinet mælk! De kan ikke tåle det i maven, KUN vand!
Det er bare bedstemors have! Lavt hvidt tremmestakit med disse vidundere i alskens farver og nuancer med kæmpebrumbasser, der ligger salige hen ved livseliksirens kilde! De klatrer overalt, står og vipper frem og tilbage op ad stakitter, gavle, hække, pudsede husmure, op ad værkstedsvinduer, gesimser, rækværk, smedejernslåger, trapper, mellem butikker i storbyen, i baggårde, blandt murbrokker, langs stenter, på kirkegårde, ved gadekæret.
De dufter ikke, stikker ikke, de kaster deres frø og kommer igen til næste år. Du kan altid tage en håndfuld frø med dig og sprede på din vej eller tage med hjem og så i al slags jord, i den mindste åbning i asfalten, i god muld, i sandjord. I din egen have, der måske en dag bliver til en ny bedstemors have.
Stokrosen – rosen uden torne!
En aften med hækkeklip.