Måned: maj 2019

Tid og Sted

Tider tørner sammen, og det sker, vi krydser vore egne spor. Hændelser, der mødes på det samme sted, med mange års mellemrum.

Alle de spørgsmål, vi fyldes af, når vi møder en tid, vi har haft – og et menneske, vi har været. To versioner af det samme menneske, der møder hinanden. To forskellige universer, vi har levet i. Mennesker, vi har været sammen med, og mennesker, som vi har stået nær.

Jeg har altid ment, at jeg er det samme menneske hele vejen igennem livet. Men jeg bliver noget mere ”udenom”. Jeg bliver klogere, får mere viden, nærmer mig og finder ind til kernen, ind til det jeg er og det jeg ønsker mig.

Måske jeg også glemmer undervejs, måske jeg finder små forladte lys, og ser nuancer, som jeg ikke kendte til dengang. Pludselig kan de samle sig og bringe minder op, puste skygger væk og få konturer af et menneske fra før og nu forenet, så det giver ny og større mening.

Der er 75 dage tilbage til min nye tid begynder…

Livets Højskole

En eftermiddag i blæst og massivt regnvejr på stroppetur igennem landskabet. Høj puls, vi går til, og efterhånden driver vi af væde, vi kan næsten høre træerne suge vand op igennem stammerne, vi kan fornemme, hvordan rødderne har forbindelse til de underjordiske kilder, der fyldes op.

Mellem lune solskinsdage træder vi med lange skridt igennem våde græsser, grus og muld, en kølighed som strejf af efterår og tanker om at være til i nuet, være netop her, og mærke blæsten prikke os i huden, regnen sile over hænder, tøj og sko. Regn, der skænker liv og frodighed, og sikrer væksterne til tørre hede sommerdage.

Og vi taler og fortæller, deler tanker, øjeblikke, vandrer bagud, mens vi går i nuet, lærer af hinanden. Og vi husker, lægger planer, tager på strejftog ind i fremtidsscenerier, altid med naturen i os og omkring os. Verden ligger åben, muligheder findes, vi har ønsker for den næste tid, og gøremål der driver os afsted.

Dagen hælder, tiden tætter, fulde af natur er vi på vej tilbage, vi er trætte, og vi har gået længe.

Her i Livets Højskole.

Landskab

Landskabet er en evig udfoldelse af muligheder. Vi befinder os altid i et landskab, også i en storby og på havet. Stenbroen, vulkanen, bjergkæden, floden, ørkenen, indlandsisen. Asfalten, trækronen, bonderosen.

Vi er en del af landskabet, vi er ét af de dyr, der bebor det, ét af de væsener, der sætter spor i landskabet, giver lyd, skaber bevægelse, deltager i livscyklen, oplever årstidernes skiften, finder vore veje, sætter vore mål.

Vi har verden til låns, vi skal dele den med vore medskabninger. Vi er det væsen her, der har størst indflydelse på vores klode. Det er os, der har ansvaret for at give kloden videre med hele dens mangfoldighed. Det er vores ansvar, hvis en dyreart uddør. Det er vores ansvar at stoppe forureningen og bruge vore fantastiske evner til at finde nye veje at gå i pagt med den natur, vi er sat i.

Det er vores ansvar at komme overens om at overleve.

Fint og sart

At finjustere sine egenskaber, at søge viden, forsøge at være til hjælp, være nænsom. Det er ønsker, vi får, når vi selv oplever at blive hjulpet, også ofte fra uventet kant. At vokse op i harmoni og glæde, få lov at udfylde en rolle i det nære familieliv, i sit lille og i det større samfund, at være med til hele tiden at lægge nye mursten i samfundsbygningen, at bidrage og at tage imod, at udveksle og komme til at funkle.

Det er så nemt, når vi har haft en god baggrund, der støttede os og åbnede muligheder for, at vi kunne trives. – Det er ikke lige så nemt, hvis vi har lidt overlast fra første færd, hvis vi er blevet afskåret fra at deltage i livet omkring os, hvis vi ikke har fået mulighed for en fremtid, ikke har fået et sted i verden at være. At stå med livet i hænderne – og ikke få lov at bruge det til noget.

Det er så hårfin en balance, så små udsving, der kan lukke porte for os – eller åbne dem og give os mulighed for at leve. Det synes at være tilfældigheder, der styrer, når vi skal finde vores vej i livet – i verden. Vi kan være dybt afhængige af, hvilket menneske vi kommer til at møde, at stå overfor i en vanskelig situation – hvilket udfald den får. Er vi købt eller solgt? Vover vi at forsøge? Eller får frygten os til at give fortabt? Bliver vi bitre på livet, på skæbnen?

Vi er under udvikling, og der kan være langt endnu, til vi når hen et sted i os selv, hvor vi ikke kan nænne at gøre fortræd. Hvor vi ophører med at reagere fortvivlet. Hvor vi kan finde balance mellem modvind og medvind. Nogle gange har vi styrke til at kæmpe for at komme videre eller kæmpe os ud af en snærende situation, andre gange er vi så hårdt ramt, måske af flere ting samtidig, at vi er bange for at forsvinde i tågerne.

Der skal så uendelig lidt til for at give håb og give fornyet styrke. Vi bliver så taknemmelige, når et andet levende væsen virkelig gør en indsats for at hjælpe os, bekymrer sig om os og tænker på os.

Fint og sart er ikke det samme som skrøbeligt. Fint og sart kan være sejt og udholdende. Det kan være klarhed, evne til at skelne godt og skidt, vilje til at finde vej på trods af modgang. Og lykke ved omsider at komme igennem hårde tider.

Og mægtig kraft til at kunne hjælpe andre.

Dialoger og Disputter

Dialog er græsk og kommer af dialogos, der betyder samtale. Logos betyder ord. Dialoger og disputter er ”ord imellem to”. For Platon, der skrev sine dialoger, ofte med sin læremester Sokrates i hovedrollen, var samtalen den eneste vej til virkelig viden, der gives ingen facitliste, man må selv tænke sig om. Samtalerne munder ud i nogle svar med Sokrates som fødselshjælper, ingen kan vide, hvad der er sandt og falsk, det er op til den enkelte at søge sin sandhed. Samtalerne favner emner som erkendelse og etik, samfundets indretning, sprogets betydning og kærligheden.

Platons dialoger foregår i 400-tallet før vor tid, Platon levede 428 – 347 før vor tid. Springer vi omkring 2600 år bagud i tiden, finder vi de sumeriske disputter, der er gengivet i sumerisk kileskrift og siden kopieret af babylonerne i det gamle Mesopotamien. Disse disputter var forskellige samtaler mellem guder og mennesker, mellem mennesker og mennesker og mellem mennesker og dyr, mennesker og planter. (Min kilde er www.religion.dk).

Disputterne hører sammen med ordsprogene til den sumeriske visdomslitteratur, der handler om personlige, kulturelle, religøse og sociale emner. Det er diskussioner, alvorlige, men også humoristiske, om ret og vrang, godt og skidt, og til sidst afgør en gud, hvem der har ret – og de stridende parter skilles som gode venner! (Min kilde er Store Norske Leksikon).

Samtale leder frem til udvikling – for alle parter. Nuancering, der åbner for forståelse af forskellige standpunkter. Samtalen sætter billeder på, puster liv i situationer, som man ikke selv kan tænke sig til. Samtalen har ansigter på, der i mimikken viser de medfølgende følelser, som trænger dybere ind i samtalepartneren end ordene gør. Vi får en flerdimensional udveksling og går rigere hver til sit bagefter.

Det er det ideal, vi har i demokratiet. Det har netop i pressen været illustreret ved de møder og samtaler, der har været mellem et hav af mennesker med meget forskellige opfattelser. Det giver træning i rummelighed, forståelse, empati.

Det er det, jeg mener, der er demokratiets fornemste gave til os, og det grundstof, vi vokser af.

Ordet og handlingen

Danmark stemmer til EU valget i dag. Det blev min første længere vandretur. I dag føler jeg mig rask! En stor forvandling fra i går, hvor jeg følte mig noget elendig efter ½ times vandring. Hvor har jeg nydt naturen på min vej i dag! Der er 80 dage, til jeg bliver pensionist…

Jeg har funderet over demokratiet i flere år. Det er den fineste måde vi har i dag – og har haft siden 1700-tallet med afsæt i det oprindelige græske forsamlingsdemokrati, hvor magten lå hos flertallet af folket. Demokrati betyder folkestyre, det kommer af det græske démos – folk, og krátos – styre.

Omkring 507 fvt. i Athen opstod det måske første demokrati. Det blev indført af statsmanden Kleistenes, og det varede i omkring 200 år. Det var et forsamlingsdemokrati, folk mødte op og diskuterede emner, som de derpå stemte om – og det gjorde man 40 gange om året, tænk lige engang! Det var mere direkte end det vi i dag kender som repræsentativt demokrati, hvor vi vælger repræsentanter til at styre landet. Det var dog ikke så rummeligt som vores, det var kun mænd over 20 år, hvis forældre begge var athenske borgere. Kvinder, slaver og udlændinge kunne ikke deltage.

De græske filosoffer Platon og Aristoteles var ikke begejstrede for demokratiets styreform, dels af frygt for at uvidende mennesker skulle bestemme over forhold, de ikke havde forstand på, og dels for at demagoger ikke skulle besnære mindre oplyste folk til at handle ufornuftigt.

Det er det, der spøger i mine tanker om demokrati og den form, vi har i dag. Vores demokratiske styreform er ikke sikret mod nogle af disse yderligheder – uvidende mennesker, der ikke forstår at bruge deres magt til samfundets bedste – eller snedige mennesker, der misbruger deres magt til at trække i den retning, der passer i deres eget kram. Altså repræsentanter for os menige borgere, der enten handler uden bedre vidende eller handler egoistisk med egen vinding for øje.

At Platon og Aristoteles gerne ville lægge magten hos filosofferne synes for mig ikke at gøre nogen forskel. Filosoffer kan også være uvidende eller egoistiske. Min kilde vedrørende demokratiets historie er https://faktalink.dk/titelliste/demokratiets-historie.

MEN! Jeg tror på, at demokratiet i forskellige former er vejen frem for os som menneskehed, og vi er jo slet ikke færdige med vores udvikling. Det er vejen frem fra enevælder, diktaturer og tyrannier, også selvom nybegyndere i demokratiske styreformer er særligt skrøbelige.

Demokratiet tjener til uddannelse og udvikling for os. Det er en slags sandkasse – ligeså godt som en programmør bruger en ”sandkasse” til at lege i og udvikle i. Demokratiet er den rene programmering! En programmering, formning og finjustering af menneskelige egenskaber, der skal sætte os i stand til at omgås hinanden med rummelighed, respekt, indsigt, indlevelse og omsorg, så at alle individer inddrages i det fælles verdenssamfund og bidrager ligeværdigt til det.

Vi er under udvikling som menneskehed. Greta Thunberg sagde blandt andet i sin tale i går:
”Our emissions have to stop if we are to stay below the 1,5 or 2 degree warming limits…” – Vores udledninger må stoppe, hvis vi skal holde os under varmegrænsen på 1,5 eller 2 grader…

Og hun sluttede:
”… and for this we need a whole new way of thinking.” – For at opnå dette behøver vi en helt ny måde at tænke på.

Det er det, jeg mener med udvikling – at her rører Greta Thunberg ved noget fundamentalt: At vi skal blive meget dygtige meget hurtigt til at enes om at tackle verdens store udfordringer, så vi kan nå at redde menneskelivet og dets planet. Her er ikke råd til uenigheder, der trækker i langdrag. Her skal vi finde en måde at skære igennem på – hvis vi vil overleve. Ikke som ensretning eller diktatur, men som nødvendig enighed om at løse de helt store globale udfordringer.

Kan vi levere den indsats, der måtte forekomme os at være et mirakel – at enes og arbejde sammen om nogle livsvigtige tiltag for hele kloden – kan vi mønstre tilstrækkelig ydmyghed og lytte til børnenes stemmer – ja så vil det bringe os videre i vores udvikling og skabe netop en helt ny måde at tænke på.

Vi er jo på vej! Vi er mestre i at opfinde løsninger på alt! Innovation og iværksætteri foregår overalt i samfundene. Hvad vi end arbejder med, så finder vi på nye idéer til at forbedre procedurer, produkter og kommunikation. At vi kan udføre mirakler som at rense beskidt vand i tørkeområder, og designe byggerier og vejnet til ekstremklima er blot få eksempler.

Af vores repræsentative demokrati kan udspringe helt nye styreformer, som beherskes af mennesker i balance med sig selv og i harmoni med hinanden, mennesker, som yder omsorg til alle i samfundet og som trækker samme vej mod fred, frihed og bæredygtighed. Det gælder ikke alene de enkelte samfund, ikke alene Europa eller den såkaldt ”Vestlige Verden”, men hele verdenssamfundet.  Alle skal være med!

Og vi vil i sandhed mærke i sjæl og krop, at vi er sammen og udgør en helhed. Helt ud i den detalje, at en sommerfugls vingeslag i Australien får virkning i Beringsstrædet og i Ildlandet!

Skyfri stunder

Når det blæser for koldt til at sidde ude i solen, så kan man da bare sidde i døren og åbne den, når solen er fri af skyerne!

Jeg ønsker, at den gæve svenske pige Greta får rusket op i os alle, så vi bevarer muligheden for menneskeliv, der som mig på denne dag kan blive bagt af solen i skyfri stunder.

Det går fint med programmeringskurset. Det ligner altså meget det, jeg kender til HTML, det er samme slags rammer, man bevæger sig inden for. En struktur i et dokument i et programmeringsprogram. Og så skal man lære det aktuelle sprog og dets regler at kende, dets kommandoer og de forskellige byggesten, man har at arbejde med. Man skal lære det helt fra grunden, og der er mange ting at huske, det kommer med øvelsen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke denne tanke – om og om igen:

I begyndelsen var ordet…

Ønskeprogram

Et bump mod vinduet. Hen og kigge. Ikke lige noget at se. Jo, en lille spurveunge, der næsten går i ét med fliserne. Aj, den sidder helt stille og nærmest klamrer sig fast til flisen, åbent næb. Bare den klarer sig! Den har jo fået et chock, lille væsen.

Andre gøremål. Den skal have fred og ro. Alligevel må jeg hen og kigge. Nu kan den dreje hovedet mere og mere. Den pipper. Og så, aj, så letter den og flyver hen til sin mor og bliver madet. Åh, en lille historie, der endte godt!

Min diabetes app kan ikke det, jeg har brug for – den app, der tæller kulhydrater. Man kan oprette sine egne kort med fødevarer. Men man kan ikke hente dem fra sit galleri i mobiltelefonen. Man kan kun tage et nyt billede. Det duer ikke, når jeg har et helt arsenal af billeder med deklarationer for mine fødevarer. Så hellere Excel, da. Nå – hvordan laver man egentlig en app?

Jeg spurgte Google, og nu har jeg fundet et gratis kursus på nettet. Det ser ud til at fungere, jeg er begyndt med de første lektioner! Jeg vil gerne bygge en app, som jeg kan lægge mine fødevarer ind i, oplyse diverse data i og lægge billeder ind i fra mit galleri! Og udregne brøker i. – Der kan godt være lang vej fra mit ønske og dette lille kursus men jeg tror på det her, første skridt er altså at få et indblik i programmering! Det står alligevel på ønskelisten til mit pensionistliv – at programmere, lære nogle programmeringssprog – og bygge hjemmeside op i HTML5.

Brøkdele

Jeg ønsker mig at kende mine mest almindelige fødevarer på brøken! Og at kunne symptomerne på højt og lavt blodsukker på fingrene! Træning ønsker jeg mig.

Når jeg ser en kogt kartoffel, så vil jeg vide, hvilken brøkdel af den, der er kolesterol, så jeg hurtigt kan skabe mig et overblik og tage insulin så kvikt og diskret som muligt i enhver situation!

Hvordan er det nu, at man regner brøker ud? Heldigvis har jeg bøger at slå op i!

En kogt kartoffel, der fx vejer 60 g, indeholder 10 g kulhydrat. OK, den er let nok, det er en sjettedel. Men andre fødevarer, fx en skive rugbrød. Rugbrød er mange ting. Fuldkornsrugbrød, en skive vejer fx 50 g, så er der 20 g kulhydrat i. Hvilken brøkdel er det? 20 divideret med 50 – det kan skrives som en brøk med 20 foroven i tælleren og 50 forneden i nævneren. Det kan reduceres til – 2/5. Jeg tror, det vil være nemmere at få et overblik ved at kende varen på brøken end på selve kulhydraterne i gram. Måske kan der tegne sig et let genkendeligt mønster i varerne, så at der er grupper med varer, der har nogenlunde de samme brøker.

Sikke fantasier i solen med tæerne i græsset…

Tålmodighed

Praktiske gøremål – mit vorsicht – forsigtigt. Svært at huske, at man ikke må stå på hovedet!

Naboliv, den første kop kaffe, der ikke smager af noget, det må vente. Atter en smertefri eftermiddag, lidt mere frisk, jeg kan lidt mere. Man kan blive helt overmodig, og så bliver det alligevel for meget. Resten af dagen går med skånearbejde bag skærmen.

Tålmodighed er en dyd. Jeg ser frem til den frie bevægelighed – og en rigtig go’ kop kaffe!

Duerne synes serveret på et sølvfad. De sidder på lygten og venter på en chance for at hente fuglefrø på terrassen.