Dialoger og Disputter
Dialog er græsk og kommer af dialogos, der betyder samtale. Logos betyder ord. Dialoger og disputter er ”ord imellem to”. For Platon, der skrev sine dialoger, ofte med sin læremester Sokrates i hovedrollen, var samtalen den eneste vej til virkelig viden, der gives ingen facitliste, man må selv tænke sig om. Samtalerne munder ud i nogle svar med Sokrates som fødselshjælper, ingen kan vide, hvad der er sandt og falsk, det er op til den enkelte at søge sin sandhed. Samtalerne favner emner som erkendelse og etik, samfundets indretning, sprogets betydning og kærligheden.
Platons dialoger foregår i 400-tallet før vor tid, Platon levede 428 – 347 før vor tid. Springer vi omkring 2600 år bagud i tiden, finder vi de sumeriske disputter, der er gengivet i sumerisk kileskrift og siden kopieret af babylonerne i det gamle Mesopotamien. Disse disputter var forskellige samtaler mellem guder og mennesker, mellem mennesker og mennesker og mellem mennesker og dyr, mennesker og planter. (Min kilde er www.religion.dk).
Disputterne hører sammen med ordsprogene til den sumeriske visdomslitteratur, der handler om personlige, kulturelle, religøse og sociale emner. Det er diskussioner, alvorlige, men også humoristiske, om ret og vrang, godt og skidt, og til sidst afgør en gud, hvem der har ret – og de stridende parter skilles som gode venner! (Min kilde er Store Norske Leksikon).
Samtale leder frem til udvikling – for alle parter. Nuancering, der åbner for forståelse af forskellige standpunkter. Samtalen sætter billeder på, puster liv i situationer, som man ikke selv kan tænke sig til. Samtalen har ansigter på, der i mimikken viser de medfølgende følelser, som trænger dybere ind i samtalepartneren end ordene gør. Vi får en flerdimensional udveksling og går rigere hver til sit bagefter.
Det er det ideal, vi har i demokratiet. Det har netop i pressen været illustreret ved de møder og samtaler, der har været mellem et hav af mennesker med meget forskellige opfattelser. Det giver træning i rummelighed, forståelse, empati.
Det er det, jeg mener, der er demokratiets fornemste gave til os, og det grundstof, vi vokser af.