Brøkdele
Jeg ønsker mig at kende mine mest almindelige fødevarer på brøken! Og at kunne symptomerne på højt og lavt blodsukker på fingrene! Træning ønsker jeg mig.
Når jeg ser en kogt kartoffel, så vil jeg vide, hvilken brøkdel af den, der er kolesterol, så jeg hurtigt kan skabe mig et overblik og tage insulin så kvikt og diskret som muligt i enhver situation!
Hvordan er det nu, at man regner brøker ud? Heldigvis har jeg bøger at slå op i!
En kogt kartoffel, der fx vejer 60 g, indeholder 10 g kulhydrat. OK, den er let nok, det er en sjettedel. Men andre fødevarer, fx en skive rugbrød. Rugbrød er mange ting. Fuldkornsrugbrød, en skive vejer fx 50 g, så er der 20 g kulhydrat i. Hvilken brøkdel er det? 20 divideret med 50 – det kan skrives som en brøk med 20 foroven i tælleren og 50 forneden i nævneren. Det kan reduceres til – 2/5. Jeg tror, det vil være nemmere at få et overblik ved at kende varen på brøken end på selve kulhydraterne i gram. Måske kan der tegne sig et let genkendeligt mønster i varerne, så at der er grupper med varer, der har nogenlunde de samme brøker.
Sikke fantasier i solen med tæerne i græsset…

