Livets Højskole
En eftermiddag i blæst og massivt regnvejr på stroppetur igennem landskabet. Høj puls, vi går til, og efterhånden driver vi af væde, vi kan næsten høre træerne suge vand op igennem stammerne, vi kan fornemme, hvordan rødderne har forbindelse til de underjordiske kilder, der fyldes op.
Mellem lune solskinsdage træder vi med lange skridt igennem våde græsser, grus og muld, en kølighed som strejf af efterår og tanker om at være til i nuet, være netop her, og mærke blæsten prikke os i huden, regnen sile over hænder, tøj og sko. Regn, der skænker liv og frodighed, og sikrer væksterne til tørre hede sommerdage.
Og vi taler og fortæller, deler tanker, øjeblikke, vandrer bagud, mens vi går i nuet, lærer af hinanden. Og vi husker, lægger planer, tager på strejftog ind i fremtidsscenerier, altid med naturen i os og omkring os. Verden ligger åben, muligheder findes, vi har ønsker for den næste tid, og gøremål der driver os afsted.
Dagen hælder, tiden tætter, fulde af natur er vi på vej tilbage, vi er trætte, og vi har gået længe.
Her i Livets Højskole.