Cyklus
En livscyklus. Hvilken vej skal vi vælge? Den ene retning eller den anden? Der er mindre end et halvt år til min overgang fra den ene livsepoke til den næste.
Min bedstemor svor, at før der skulle blive tale om plejehjem, så ville hun tage sit eget liv. Og hun mente det alvorligt. – Den beslutning blev hun skånet for. Hun fik som hun i sin ungdom blev spået en sygdom, som hele verden skulle tale om.
Mange år senere holdt jeg til arbejdet på et plejehjem i en måned. Så sagde jeg op pr. telefon – grædende – jeg kunne ikke være med til at behandle mennesker sådan.
Desværre ser det ud, som om velfærden ikke længere når frem til vore ældre. Her hersker en opfattelse af, at de ældre ikke længere skal plejes, men skal pleje sig selv. Jeg tror, det kommer af tanker, der egentlig var velmente – at man skulle opmuntre de ældre til at tage mere aktivt del i dagligdagen, og at de skulle være med til de gøremål, de kunne magte.
Kun har den tanke fået overbalance. Når vore ældre pårørende kommer til skade af at være på plejehjem, når de får lov at falde og slå sig, uden at nogen griber dem eller støtter dem og giver dem en hånd, så er idéen med ældrepleje blevet misforstået.
Vi har brug for en ny ånd i vores pleje – det gælder alle aldre – raske, syge, tilskadekomne, handicappede. Omsorg lindrer smerte, forståelse giver energi, menneskelig støtte skænker livsmod. Plejehjemmet skal ikke være forgården til kirkegården. Plejehjemmet skal være et ”oldekolle”, hvor beboerne kan være til sammen, og personalet kan opmuntre, støtte og fremme et værdigt liv. Lukke lyset ind, den friske luft og livsglæden.
Pleje med indbygget hjerte.