Træd af!
I morgen begynder efteråret – ifølge kalenderen. Vejret er ret præcist i år og skruer ned for både sol og temperatur på klokkeslæt. Det begynder med tordenvejr.
I efteråret trækker naturen sine kræfter tilbage. Skønheden, tror jeg, kommer af den rigdom, vi har fået gennem vore udfoldelser i forår og sommer. Om vinteren vasker vi tavlen ren.
Det er den sidste dag i mit arbejdsliv. Transformationen er i fuld gang! Jeg har forberedt den i et år, og jeg er helt klar til mit nye livsafsnit.
På denne dag har jeg absolut bestilt noget. Hækken er blevet trimmet, og nogle sidste knokler forceret. Jeg blev ved til sen aften.
Det er begyndt at tordne, og mit indlæg bliver til i egen håndskrift på papir. I morgen bliver det digitalt og lander i min blog som sidste indslag på www.sidstearbejdsår.dk. Derpå begynder min nye blog www.livetefterarbejdslivet.dk.
Mit limbo er slut. Jeg træder af og træder op. Fred i sjælen. Arbejdsro – tid til fordybelse. Jeg kan opfylde mine drømme – bl.a. at sætte mig med Carsten Niebuhrs to mægtige bøger i skødet og bare bladre: ”Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande” – og at rejse verden rundt, altså i Google Earth! Jeg vil se det mægtige Canada, Skotland, Irland og alle øerne, jeg vil se det sted i ørkenlandet, hvor byen Ur har ligget – Abrahams by, og jeg vil se hele Spanien fra ende til anden. Og alle de andre riger og lande – fra 10 kilometers højde! – ”I alle de riger og lande, hvorhen jeg i verden kom…” sang vi i skoletimen i lugten af skolemælk og madpakker, bænket ved skolepultene med blækhuset nedsænket i bordpladen.
”… jeg kæmped’ med åben pande…” fortsætter sangen, mens Carsten Niebuhr i sin beretning skriver således om, hvordan man møder andre kulturer (jeg citerer fra bagsiden af bind 1):
”I det hele taget gør den rejsende klogt i at indrette sig efter skikkene og tænkemåden hos de nationer, som han færdes iblandt.” Og så nævner han eksempler med tyrkere, arabere, persere og kristne og slutter: ”Han skal ikke hele tiden tænke på, at hans rejseledsagere som regel kun er af ringe herkomst. Han kan deraf have større nytte end af de fornemme morgenlændinge, som kun i meget ringe grad bekymrer sig om en europæer, og som man sjældent træffer i en karavane…”
Da jeg var ung, fri – og under uddannelse – mente jeg nok, at trygheden stod i vejen for friheden. Måske var det mine oplevelser i arbejdslivet, der lærte mig, at trygheden er nødvendig for at kunne opleve friheden. Grundlaget skal være i orden, før vi kan nyde friheden, ellers bliver den til kaos i stedet.
Det er et godt øjeblik. Jeg har fodfæste, jeg har nogle rammer, og jeg kan selv udfylde dem. Tryg og fri.
Tak for dette år. Tak for følgeskab af dig, min læser. Jeg har ikke forstået at få indlagt tæller i min blog, så jeg har ikke styr på, om der overhovedet er nogen, der har læst den. Jeg kender én, der har fulgt med ofte, og jeg har nævnt det for flere, der nok har kigget en gang eller to. Jeg har også været lidt genert, så det gør slet ikke noget, om min blog har levet et stille liv, for det er et stort skridt at åbne for et helt års tanker og lægge det offentligt ud. Jeg har ønsket at opmuntre andre, der skal pensioneres, fordi der er mange, der frygter den dag. Vi lægger så megen identitet i vores arbejdsliv, at vi glemmer vores egentlige liv, der er så mangefold større end det.
Min blog – at skrive denne blog – har givet mig så mange gaver. Det har givet skrivetræning, og det har fokuseret tanken, det har trukket viden med sig til mig selv og min læser, og det har først og fremmest haft den forunderlige virkning, at jeg har levet meget intenst i nuet, jeg har sat pris på hver en oplevelse og dvælet ved den egentlige eksistens. Det minder lidt om, når man sender en flok børn rundt på et museum på skattejagt, når de skal fokusere på nogle bestemte emner og genstande, så oplever de samtidig alting omkring meget intenst. På den måde får vi mange spor af virkeligheden med os på samme gang! Livet er fantastisk, og der er mange sjove tricks, der kan åbne for øjet, der ser!
Tak for et langt arbejdsliv – også for perioder med ledighed – og også for de hårde tider, for de medfører altid gaver, der forbavser os, når vi en dag vover at se tilbage på dem. De giver os viden og erfaring, nye kompetencer, vi får udviklet evner, vi ikke anede vi havde, de giver os styrke og overblik, så vi bliver dygtigere til at navigere. De gode tider er langtidsholdbare, og vi skal huske, at de bliver dér i krop og sjæl, og vi kan altid vende tilbage til dem og hente styrke i stunder med nye udfordringer.
Resultaterne af transformationen vil løbende hobe sig op i min nye blog www.livetefterarbejdslivet.dk – mine indslag vil komme med mellemrum, når jeg har noget særligt på hjerte. Formålet vil være at skildre pensionistlivet i al dets mangfoldighed – set fra mit verdenshjørne – med glimt af alle de værdier, jeg lægger i selve livet.
