Sidste Arbejdsår – Dag 14 – Globus

Globus

Runde, sunde, fuldmodne, regnvåde, glimtende hyldebær – dér sidder de samlet i et mønster – som en galakse i det vilde vide himmelrum, nogle af dem er allerede blevet golde, mens andre er i deres vorden.

En globus – at dreje en globus og lade alle verdens lande glide forbi dit blik – Amerika’erne og Canada, Europa og Afrika, Indien og Mongoliet og Rusland, Australien og Japan – det store Stillehav med alle de bittesmå øer – hele verden og alle dens mennesker.

Der var Hafniade, og jeg fik en penneven. Nogle af alle børnene sov på vores skole. De var fra alle mulige lande, og de havde forskellige farver i huden. Det var så spændende, og ham Danny Kaye kom og åbnede Hafniaden på stadion’et. Han elskede alle børn i hele verden. Det var børnenes fest.

Børn har fået rettigheder – i form af FNs Børnekonvention, der blev vedtaget den 20. november 1989 – få dage efter at Berlinmuren faldt. 196 lande i verden er med – Danmark tiltrådte konventionen i 1991 og har dermed også erklæret sig pligtig til at efterleve den. Dette har jeg fra boerneraadet.dk. Den skal sikre børns grundlæggende rettigheder til mad, sundhed og et sted at bo – børns ret til at udvikle sig i skolegang, fritid, leg og information – børns ret til beskyttelse mod krige, vold, misbrug, udnyttelse – børns ret til medbestemmelse og ytringsfrihed.

Red Barnet skriver på sin hjemmeside om FNs Børnekonvention, at den gælder for alle børn, ligemeget hvor i verden de kommer fra, uanset religion, hudfarve og køn, og man er barn, indtil man bliver 18 år. Der står videre, at den vigtigste artikel er nummer 3: Man skal altid tænke på, hvad der er bedst for barnet, når der tages beslutninger om barnets liv. Det kalder man også “barnets tarv”.

Det udtryk har jeg hørt mange gange, da jeg var barn. Mine få og vigtige voksne skændtes bravt i årene, før jeg blev adopteret, og det handlede altid om “barnets tarv”. Det var altid barnet – mig – det ville gå ud over, hvis en af de voksne ikke fik sin vilje.

Vi er alle børn, når vi trues af krig, ufred, vold, fattigdom, naturkatastrofer og sygdom. Og bliver nødt til at flygte. Vi er prisgivet hinanden – vi er i hinandens varetægt. Barndommens globus drejer stadig rundt, vi er blevet globale, i dag kan vi nå hinanden på et splitsekund – og sige: Jeg elsker dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *