Sidste Arbejdsår – Dag 182 – Fersken

Fersken

At krybe ind i et billede, blive favnet af en farve, blive indhyllet i denne sarte fine vibration – som en luftart. Det er som at komme hjem, her er trygt at være, det blideste og blødeste, som at svæve på en ferskenfarvet sky.

Engang i mine unge dage blev disse nuancer ødelagt for mig, jeg vendte mig fra dem, måske var jeg lidt bange for dem. Det var denne skrappe orange farve, der bruges til tøj, skilte, afmærkninger i trafikken, vejarbejde. Den fortærede alle nuancer i retning af orange, den tog alle nabonuancerne fra mig. Jeg blev urolig, næsten vred, jeg kunne slet ikke være i nærheden af den orange.

Langt senere lærte jeg om chakraer – østens visdom arbejder med centre i kroppen, der kaldes chakraer. De har bestemte energier, der også har tilknyttet bestemte farver. Det chakra, der ligger lige under navlen – det kaldes Hara chakraet – er orange. I de år havde jeg altid ondt inde bag navlen. Et chakra kan åbnes, når man arbejder med det psykologiske og det fysiske – blandt andet med farverne. Når Hara chakraet åbnes, kan vi frigøre frugtbarhed og alt det kreative, vi har i os.

I en række udviklingsår arbejdede jeg meget med især det psykologiske, men jeg lærte også meget ved at modtage behandling med healing, akupunktur, zoneterapi, kinesiologi, ligesom jeg arbejdede med sang, musik, tai-chi og en hel del mere. Jeg kom til at forstå mange nye begreber, og jeg fik lært en hel del om min egen lille historie.

Og pludselig en dag kunne jeg forbløffet konstatere – at nu kunne jeg godt enes med orange! Jeg kunne pludselig opleve alle nuancer omkring orange, mellem rød og orange, mellem gul og orange. En port var åbnet, og jeg kunne med stor fornøjelse sætte pris på alle farver i solens palet!

Nøglen til porten var denne sarte fine ferskenfarvede vibration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *