Livskunst
Bladene er på deres sorteste nu – kun ganske få tilbage månehvide – og vinteren – regn og blæst og alle nuancer af grå indtil sort. Men der står spirer derude, jeg har set dem! Naturen skal ned og genstarte for atter at genopstå med friske skud, nyt krudt, power og grokraft! Jeg har haft de første kolonner hyacinter stående i de sparsomme solstriber, der har gæstet os, duften er forjættende!
Den største kunst er livskunsten. Den praktiserer vi alle. Kloden selv praktiserer den – i alle regnbuens farver! – Det kan se aldrig så sort ud – eller gråt – og alligevel er der et væld af nuancer, når vi ser nærmere efter. Solnedgangsfarver i gyldne striber, dybblå glimt i vandet og lilla skær over himmel og hav. Farveforskydninger – som glasruder, der glider forbi i luften lige foran os.
Disse ruder – vinduer ind til vores liv – ruder med fortid i – ruder med fremtid i. En enkelt rude med vores løbende evige nu. Herfra kan vi nå alle tider – som en Kung Fu udøver, der står krummet omkring sin navle, derfra kan han nå alt, når han er adræt og gesvindt, med lynets hast. I nuet kan vi nå alt – erindringer når os – med lynets hast. Langvejs fra – eller blot fra i går – og vores sind kan afstemme dem med øjeblikkets oplevelser, de bølger og bevæger hinanden – tider løber igennem os – det eneste stoppested er nuet – med os i.
Vi præsterer i døgndrift livskunsten – at opleve og at afstemme vores oplevelser med vores urgrund. Og når vi er til stede i nuet – at handle ud fra denne urgrund – i overensstemmelse med det, der er os selv – den mangefarvede livskerne i os. Vi er alle farver, vi stråler som krystaller og sender ro og klarhed ud til verden.
Verden smiler midt i trange tider kun fordi vi kan den kunst at lyse.