Drømmefabrikken
Et pludseligt solstrejf kan forvandle birkestammer til sølv og blade til irret kobber. I søvne rejser vi ind i drømmescenarier fra vores barndsoms sommerland. Ovenpå lægger vi transparente film fra ungdommens skovture, fra den første forelskelse og fra den første rejse efter skilsmissen. Dertil lægger vi følelserne fra en situation på arbejdet i går, en tilfældig hændelse i toget, hvor et barn råbte og pegede ud ad vinduet på en hundehvalp i snor på en perron, og endelig en vare i en indkøbsvogn i en æske med grønne og blå striber. Og vips, så har vi en drøm i gang!
Hvad mon der foregår i drømmen? Hvilke ingredienser er der i en drøm?
Jo, først går vi til brønden og henter en spandfuld dagsrester op, så går vi på opdagelse i vores indre kælderarkiv, åbner skuffer og hængemapper og finder gamle minder frem. Videre stiger vi op i stueetagen, hvor vi har flere afdelinger – en for forklædninger, en for optagelse on location og en for drejebøger. Når vi har forklædt os behørigt, skrevet drejebogen, spillet rollerne og skudt filmen, går vi op på næste etage for at redigere. Vi fremkalder filmen, forskyder billederne ind over hinanden, vi bytter rundt på farverne, tager en næse her og et par øjne dér, læber fra en tredje person og håret fra en fjerde, og for en sikkerheds skyld farver vi håret, så alt er uigenkendeligt. Vi vil nemlig ikke forstyrres – for drømmen skal gøre sit arbejde – alt det der foregår bag scenetæppet.
Vi opfører et mægtigt skuespil, og vi har selv produceret det hele, vi har skabt udstyret, kostumerne, kulisserne, vi har skrevet historien, optaget filmen, vi har redigeret og forvansket alt, vi kunne komme i tanker om – med det formål, at drømmen skal bearbejde det forgangne døgn med genklang i den nære og den fjerne fortid, så at den kan sortere alle indtryk i skidt og kanel og kun gemme det nødvendige.
Mens vi vågner, støvsuger vi vores hukommelse, så vi ikke husker den egentlige handling bag skuespillet. Vi beskytter vores kilder – af hensyn til vores egne sarte følelser.
Om natten er vi herrer i eget hus – direktører for vores egen private drømmefabrik!