Fred og Frihed
De rammer, vi er sat i, kan vi ikke altid bestemme selv, skønt vi officielt lever i frihed. Vi kan have indflydelse på dem, når vi lever i et frit land, og vi kan vælge at forlade ét sæt rammer for at finde et andet sæt, hvor vi mener at kunne ånde mere frit.
Helt fri bliver vi ikke ifølge vores natur, der behøver en grad af socialt samvær, der også giver os sikkerhed, tryghed, goder og glæder.
I det gamle Berlin under den kolde krig var ingen frie, ikke bødler og ikke ofre. Samfundets medlemmer var splittet, og de blev hinandens fjender. Rammerne adskilte dem og tvang dem til at angive hinanden. Man kunne ikke stole på nogen, man levede i frygt, ikke alene for sig selv, men også – og især – for sine kære.
Kan vi her under vore trygge – og frie – rammer sætte os ind i, hvad det var for et liv? Hvilken dagligdag, man alligevel skulle arbejde i, spise sammen i, være ung i og skulle danne sig en livsholdining i, prøve at forestille sig en fremtid i?
Så tror jeg godt, at jeg ville skynde mig at leve livet for at glemme, hvorfor jeg havde det – sådan som jeg har skrevet det i min aforisme, da jeg var meget ung. Og lade mig opsluge af cabareten, nydelsen, musikken, kunsten.
Vi har mange grader af frihed. Men vi kan ikke slippe væk fra det fællesskab, vi har brug for. Vi skal udføre den kunst at finde den balance, vi kan leve med – og måske ligefrem trives med.
En balance mellem frihed og tryghed, der samtidig bevarer freden og respekten mellem os, der lever her.
Frihed under ansvar.