Skovbund
Bladene hvisler for foden, det er blødt som mos at gå i, endnu er der nogle få farver, der træder frem fra den store masse af gråbrunhvide blade, lidt jord, lidt græs, småstammer i bunden i forvitring, i smulder. En lysning og en stribe solnedgang i det fjerne, stammer der ligner elefantfødder – at tænke sig, at de taler sammen, alle træerne, at de danner et miljø, en familie sammen! De sender rødder ud og rører hinanden, kommunikerer, hjælper hinanden – Træernes hemmelige liv.
Den venter på mig, bogen, til jeg får stunder…