Sceneslør
Himlen er fyldt med kulisser. Ind træder mægtige figurer og gennemspiller de dramaer, vi har brug for at erfare. De bevæger os, vi gennemlever hele registret af følelser i sorg, i glæde, raseri, fortvivlelse, latter, skadefryd, retfærdig harme, længsel, afklaring, fred, hvile, nysgerrighed, manipulation, beregning, nervøsitet, angst og frygt, stolthed, vigtighed, hån, vrede, galskab, humor, lykke, fortrydelse, skam, stædighed, forståelse, undren.
Vi oplever verdener af liv og legender, af myter og skabelse, af tilblivelse og undergang, vi rejser i tiden, og tiden forsvinder og kommer tilbage, vi bliver væk, bliver opslugt og vender tilbage igen, og vi stiller op til det store skue på scenens skrøbelige flade, vi drejer og danser i evige tider, og tiden står stille og vi bliver stille og mæler til sidst ingen ord, og tiden bliver til og krystallerne klinger – der udspiller sig dramaer så heftige, at …
Man må trække scenesløret for.