Under himlen
Under himlen leves det nære liv til alle tider. Træ og sten har fulgt mennesket i årtusinder, med opfindsomhed og husflid drog man al den nytte ud af materialet, som man behøvede. Fra de rå stammer delte man træet op, skar det til for at få brænde eller staver til tønder eller brædder til huse eller stykker at forarbejde husgeråd af. Af de rå sten slog man flinteredskaber, huggede brosten, fliser, gravsten og spyd og andre redskaber.
Jeg ville vel nok gerne have mødt min oldefar. Han var bødker. Et næsten forsvundet håndværk. Men kun næsten. Det er muligt, der stadig er en enkelt eller to arbejdende bødkere tilbage i Danmark. Nogle få er tilknyttet museer, og i håndværksuddannelserne er der måske endnu bevaret viden om det gamle bødkerfag. Jeg har en enkelt rest fra min oldefar. Jeg har vist nævnt den i et tidligere blogindlæg. Det er en stok, den ligner en åre, til at røre fx i vasketøj i en stor balje. Jeg ved ikke hvad den kaldes. Den er næsten helt hvid. Jeg har set på, hvor flittigt den blev brugt af min bedstemor, når hun holdt storvask! Men nu har jeg hentet materiale på Internettet om bødkerfaget og vil dykke dybere i det ved en senere lejlighed.
Jeg har også fundet oversigter over mål og vægt og vil bringe det i et leksikalt øjeblik i et senere blogindlæg.
Jeg håber, det skal lykkes at bevare viden om bødkerens arbejde. Og produkter – ud over det eneste tilbageværende: Tønden til fastelavn!