Fordybelse
Samle forråd, skifte fjerdragt, berede sig på høstens dyb. Lade op en sidste gang, bade sig i somrens generøse afskedshilsen, før vi lukker porten, kløver brændet og går i hi.
Korte dage, mørke morgener og lyse månenætter vil hylle os i mulm, mystik og mosekonebryg, vi vil forvandle os i vores ly, mand og mus og mælkebøtte, vild spirea, spætte, spurv, og vi vil række ind i indret, hente nye skatte frem igennem tanketåger, fantasi, erindringsklange.
Og nok engang vil lyset vække os, og vi vil stå med favnen fuld af spæde spirer, plante dem og følge dem i vindueskarmen, mens de skyder frem og sender varme dampe ud på rudens isblomster.
I fordybelsen ligger begyndelsen.