Samklang
At være på bølgelængde, i harmoni , i samklang. Når tonerne klinger smukt sammen, når farverne glider over i hinanden som regnbuen, når vi møder resonans i livet. Når vi stemmes i dur eller mol. Når noget stemmer overens.
At sidde dér i solen med lukkede øjne og mærke, at himlen kommer ned og rører dig. Indsnuse øjeblikke fyldt med sol i erindringen. Det er sådan, et maleri kan indfange lyset, støvet, den åbne dør ud til gårdspladsen, den gamle kone på skamlen med tørklæde på hovedet og ansigtet vendt mod solen.
Efterårets farvepragt er på sit højeste. Vinden blæser uden om dette hjørne, solen bager, fuglene kommer hviskende på deres vinger, gnasker på frø, pipper og flyver igen. En sen hveps snurrer omkring dig og forsvinder igen.
Du er modtagelig for hjertets røst. Der er stille indeni, hjernen er i hvile, fokus er i hjertehøjde. Menneskenes tid og sted siver bort, og den egentlige virkelighed indfinder sig. Det er her, du kan finde klarhed, vished, finde svar på dine inderligste spørgsmål og tage dine vigtige beslutninger.
Bogen rykker sig i skødet, solens varme er i kinderne, bag øjenlågene dannes bestandig nye mønstre i røde, gule, mælkehvide farver. Dagen er endnu ung, skønt vi har passeret middag.
Der lyder en tak et sted.