Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 61 – Samklang

Samklang

At være på bølgelængde, i harmoni , i samklang. Når tonerne klinger smukt sammen, når farverne glider over i hinanden som regnbuen, når vi møder resonans i livet. Når vi stemmes i dur eller mol.  Når noget stemmer overens.

At sidde dér i solen med lukkede øjne og mærke, at himlen kommer ned og rører dig. Indsnuse øjeblikke fyldt med sol i erindringen. Det er sådan, et maleri kan indfange lyset, støvet, den åbne dør ud til gårdspladsen, den gamle kone på skamlen med tørklæde på hovedet og ansigtet vendt mod solen.

Efterårets farvepragt er på sit højeste. Vinden blæser uden om dette hjørne, solen bager, fuglene kommer hviskende på deres vinger, gnasker på frø, pipper og flyver igen. En sen hveps snurrer omkring dig og forsvinder igen.

Du er modtagelig for hjertets røst. Der er stille indeni, hjernen er i hvile, fokus er i hjertehøjde. Menneskenes tid og sted siver bort, og den egentlige virkelighed indfinder sig. Det er her, du kan finde klarhed, vished, finde svar på dine inderligste spørgsmål og tage dine vigtige beslutninger.

Bogen rykker sig i skødet, solens varme er i kinderne, bag øjenlågene dannes bestandig nye mønstre i røde, gule, mælkehvide farver. Dagen er endnu ung, skønt vi har passeret middag.

Der lyder en tak et sted.

Udgivet den

Sidste Arbejdsår – Dag 27 – Kosmopolit

Kosmopolit

At tilhøre en gruppe og låne dens tryghed. At være med i en gruppe i et samvær om en bestemt hobby. At deltage i et fællesskab omkring et fagligt emne. At være med i et forældre netværk omkring børnenes skole. At være med i byrådet. At få en bestemt rolle i vejlauget. At være på rejse med en gruppe. At kalde til fest i familiegruppen. At spille basun i et stort orkester. At være frivillig på et museum. At være medlem af en forening.

At finde sin plads i et samvær, på en arbejdsplads, i et samfund. At spille en rolle, at gøre nytte, at gavne et fællesskab. At gøre en forskel. At arbejde for at gøre verden til et bedre sted at være. I det små og i det store. På alle planer.

At indgå i en bevægelse henimod noget, en proces, en forandring, en frigørelse og en ny forankring, få et nyt syn på livet, komme til et nyt udsigtspunkt, hvor noget forsvinder og nyt dukker op. At gå igennem et filter, at få renset sindet, at kunne lægge brillerne væk. At få øje på solen, blive badet i lyset, opdage, at vi er til, at verden er ny, at forundres over, hvad vi før slet ikke så, at se verden fuld af farver – og uden grænser.

At være del af det store fællesskab.

At møde et nyt lille barn – og få en ny chance i livet. At komme fri af alle fordomme, for et nyt lille barn ejer nuet og ikke fortiden.

Det norske TV program “Naturen vender tilbage” – det første af 4 programmer – indledes med disse ord:

“I begyndelsen var der ikke noget skel. Menneske og natur var ét, vi var vilde”.