Udsyn
Stilfærdige dage med solstråler og regndråber på skift. Efterårsforkølelser og influenzavaccinationer – skal, skal ikke – vil, vil ikke. Finde fodfæste, finde ro. Når forkølelsen er over os, er den bedste strategi at lade den rase ud med det samme frem for at spille helt og heltinde. Det er den hurtigste måde at blive rask på. Give ro og rum, hvile, kontemplation.
Gæssene trækker ikke, før det er absolut nødvendigt – de hører til “Vejrtrækkerne”, lød det i Vejret på TV. Når Musvågerne vil op i de højere luftlag, så danner de en spiralform – den kaldes for en Musvågeskrue. Vi, de fastboende, kan nyde deres dans på himmelkuplen de næste måneder.
Der er nætter nu med klare, glitrende stjerner, og Mælkevejstågen slynger sig som en hovedvej tværs over vores mørke horisont. Herfra hvor vi står ser vi ud i årmillioner – bagud i vores historie. Vi kender endnu ikke detaljerne i vores historie, men vi kan se derud!
Hvad vi troede, vi vidste, vil ændre sig for hver gang, vi gør nye opdagelser. Vi skriver nye historier og skriver gamle om. Vi skal være årvågne hver gang for at sikre, at vi ikke uvilkårligt forsøger at stuve den nye viden ind i forgangne tiders rammer. Det hører til fremtidens vigtige kvalifikationer: At tænke nyt med den nye viden, og lade den selv forme sine rammer.
Ligger fremtiden også derude?