Udspring
At kaste sig ud i noget. At kaste sig ud på de 70.000 favne vand, som Søren Kierkegaard siger om springet ud i troen. At foretage sit eget personlige filosofiske udspring. At tage sit udspring i noget. At springe ud i noget nyt.
At have tillid til, at springet fører til noget godt. At møde tillid til vores evner. At vise åbenhed over for andres dømmekraft. At tillade andre at tage fejl. At turde fejle. Når det er tilladt at fejle, så undgår vi alle de fejl, der sker, når man vil skjule sine fejl.
At være frejdig, være os selv i alt, hvad vi foretager os. Stole på os selv, vores dømmekraft og vores evne til at tackle nye situationer, selvom vi skulle misforstå og tage fejl og gå vild. Vide, at vi skal finde vej tilbage og blive beriget med en ny erfaring.
Gå ud i det blå, til verdens ende, og altid – synge af vores lungers fulde kraft!
På hat med hele verden!

