Sidste Arbejdsår – Dag 49 – Udspring

Udspring

At kaste sig ud i noget. At kaste sig ud på de 70.000 favne vand, som Søren Kierkegaard siger om springet ud i troen. At foretage sit eget personlige filosofiske udspring. At tage sit udspring i noget. At springe ud i noget nyt.

At have tillid til, at springet fører til noget godt. At møde tillid til vores evner. At vise åbenhed over for andres dømmekraft. At tillade andre at tage fejl. At turde fejle. Når det er tilladt at fejle, så undgår vi alle de fejl, der sker, når man vil skjule sine fejl.

At være frejdig, være os selv i alt, hvad vi foretager os. Stole på os selv, vores dømmekraft og vores evne til at tackle nye situationer, selvom vi skulle misforstå og tage fejl og gå vild. Vide, at vi skal finde vej tilbage og blive beriget med en ny erfaring.

Gå ud i det blå, til verdens ende, og altid – synge af vores lungers fulde kraft!

På hat med hele verden!

Sidste Arbejdsår – Dag 41 – Centrum

Centrum

At være centreret. Det giver mange fordele. At være centreret i sig selv, at være til stede og årvågen. Så sanser vi alt omkring os. At sidde stille, mens verden drejer rundt om os, at iagttage, at registrere. At tillade verden at gå sin gang. At være i orkanens øje, at være fredfyldt, at være samlet her i nuet.

At ønske noget så brændende, at verden vil føje sig efter det. Fra centrum kan vi række umådeligt langt. Altid vende tilbage til centrum. Lade følelserne lejre sig som et klæde, der falder og lander på jorden. Have tillid til verden. Have tillid til sig selv.

At sidde som en støtte, ubevægelig. Og vente på, at maden selv frivilligt svømmer ind i næbbet… (Den var levende! Den blinkede og bevægede hovedet umærkeligt.)