Grundlovsdag
Grundlovsdag. I dag er det 30 år siden, at jeg kom hjem fra min rejse med Den Transsibiriske Jernbane – ½ år før muren faldt. Jo længere østpå jeg kom, havde landet og verden glemt sin befolkning, og prisen for at veksle sort blev lavere og lavere. Mennesker benyttede gamle husråd, der sendte dem ud i tajgaen for at hente medicin og andre fornødenheder direkte fra naturen. De fleste hylder i butikkerne var tomme. I Beriozka butikkerne var der varer at få – for turisterne.
Jeg kom med toget fra Stockholm, efter sejlturen fra Turkku – Åbo i Finland – hvor TV skærmen viste skrækbilleder med finsk tale, som en venlig finsk herre ved min side oversatte til engelsk – efter at jeg ikke havde hørt nyheder i 3 uger. Khomeini var død – og blev tabt midt i menneskemængden. En togulykke ved byen Ufa i Rusland, hvor mange skolebørn mistede livet – et lille stykke syd for, hvor jeg selv netop havde kørt med toget. Og Tiananmen – Den Himmelske Freds Plads – der tog så mange unge liv på nogle få døgn.
Jeg så for mig de himmelske skarer af børn og unge, der blev afskåret fra livet her på Jorden og forsvandt ud i rummets mørkeblå dyb – ud, hvor lyset hørte op…
Vi har valgt i vores demokrati. Hver og én af os i håbet om at bygge en god fremtid for vores land og for vores verden. Viljen er altid god, vi har bare forskellige meninger om, hvad der er godt.
I dag blev tredje dag inden for en uge, hvor jeg har krydset mit eget spor. I dag var det på cykel, jeg kørte ad flere stisystemer efter at have forladt valgstedet – og pludselig kørte jeg forbi et sted, hvor jeg har tilbragt en hel del timer for mere end 10 år siden.