Hviledag og Hverdag
Nu går det at cykle igen – og drikke kaffe! Men det skal være den rigtig gode – ikke kaffe nes! Endelig en stille hjemmedag, hviledag, det er hverdag igen.
En masse indtryk fra en aktiv uge – efter to meget stille uger. At krydse sit eget spor – og der er gået 30 år. Det er næsten halvdelen af mit liv! Den første del af livet – og den næste del. Hvad er der sket i mellemtiden?
Mellemtiden er det samme som nuet – vi lever i mellemtiden – hele tiden. Den levende nutid, som vi ikke altid ænser, vi er fremadskridende, i udvikling, bestandig. Kroppen er konstant på arbejde, vi er omsluttet af sjælens svøb og bliver båret med af nuets bølge. Vi driver igennem den ene hverdag efter den anden, en hverdagstunnel, og vi skal huske, at der er altid lys forude, og væggene er transparente, vi kan se alle tider på én gang, om vi vil.
Men at være sig alle sine tider bevidst er en stor opgave, og ikke en, vi kan rumme på én gang. Det er nok at møde et punkt på vores tidslinje af og til, det giver rigeligt stof til eftertanke – og til fornyet puslespil med brikker fra før og nu.
Således er hverdagens evige nu et mere trygt sted og det eneste sted, vi kan sove roligt.