Handlekraft
Kommer vi i krise, så hjælper det os at handle, at foretage os noget. Når det første chock har lagt sig, og vi kan begynde at klare de basale ting igen. Vi vil gerne føle os nyttige, og desuden kan det distrahere os og dølge tankestormen. Når vi selv får hjælp, vokser der et stærkt ønske frem om at hjælpe andre.
Børn kan blive glemt midt i en stor sorg i en familie. Man kan ønske at skåne dem, men det kan få den virkning, at de bliver udelukket fra det egentlige. De har brug for at blive inddraget, få små opgaver, de kan magte, de skal vide, at de er med til at bringe orden i kaos.
De voksne er legitimt forsørgerne, der passer på familien, men de har mere kraftfulde hjælpere, end de måske er klar over. Børn er altid på arbejde – de står vagt om familielivet, det sker i det skjulte, upåagtet, og ofte ved de det heller ikke selv. Børn vil gå gennem ild og vand for deres familie. At opleve, at man gør nytte, kan forebygge, at et barn kommer til at føle skyld over det skete eller over at det ikke hjælper.
At være sammen om at skabe lykke og være sammen om at komme igennem strabadser. At være sammen gør os stærke.
Som døvnælden kan vi rejse os igen og finde en vej frem.
Jeg har skrevet dette tidligere: HUSK – vi er alle iklædt en sparkedragt af lys!