Jord
Blandt barndommens lege er der den, hvor vi ikke må røre jorden, hvor vi balancerer på stakitter, trappesten, skrå brædder, møbler, træer, store sten og hvad der ellers rejser sig fra jorden. Vi lagde hele ruter, vi skulle følge, en efter en, og man røg ud af legen, hvis man tabte balancen og rørte jorden.
I livets spil kan der være god grund til det modsatte. At holde jordforbindelsen, ikke alene mentalt, men også rent fysisk, er afgørende for os i alle livets forhold, og det er nødvendigt for vores helbred.
Som vi ved, at der skal være jordforbindelse med i tilslutningen af hårde hvidevarer, TV, IT installationer osv., så gælder det også for os mennesker. Vi går rundt og er ”elektriske”, også selvom vi ikke er forelskede, det ser vi fx, når elektrikeren lige rører radiatoren for at ”aflade”, før han eller hun skal arbejde med følsomme elektriske enheder.
På samme måde kan vi ”aflade” og oplade vore fysiske ”batterier” ved at gå med bare tæer i græsset, sætte os på jorden, læne os op ad et træ, svømme eller soppe i strandkanten. At være til i naturen, røre den, være omfavnet af den, dvæle i den, sidde omringet af lyd, farver, lys og bevægelse – vi føler jo instinktivt, at det er helsebringende.
Jorden er en ven, jordforbindelse er en livsnødvendighed, forbundethed med vores klode giver hele mennesker.
Så her står jeg i denne nat med bare tæer i græsset – og rækker mod stjernerne!