Stræben mod lyset
Det er vores natur at stræbe mod lyset.
Den lille forårsleg: Vi går ud i naturen og plukker døvnælder med de hvide blomster og de takkede blade, der ligner, men IKKE er brændenælder. Vi lægger en sten i bunden af en skål vand og stikker stilkene ind under. Og døvnælderne vil rejse sig, følger vi dem nøje, så kan vi se det sker for øjnene af os. Et lille hurtigt eksempel på naturens stræben mod lyset.
Her i det flydende nu møder vi virkeligheden, som den toner frem, vi baner os vej igennem de opgaver og udfordringer, der måtte opstå, det kan være vanskeligt terræn, men altid – altid har vi lyset at stræbe imod. Vi husker det ikke altid, når vi har hovedet begravet i sorte skyer, men det er det, vi umiddelbart tyer til – vi vrister os fri af snærende bånd og søger ud i naturen. Den er så gavmild, så nådig, så overdådig – den hjælper os altid tilbage på sporet, sætter os tilbage i det rette perspektiv.
Og vi vender tilbage til den daglige dont og kan pludselig få sat den rette lyssætning på den store scene.