Magnoliablad
Et magnoliablad – så sart og fint, så tilsyneladende sårbart og dog så stærkt, så dedikeret til sin plan. Knopper som små knytnæver, der stikker i vejret og forlanger en retfærdig fordeling af lykken. Og lykken er, vel at mærke, ikke blot behagelighed, men også opgaver, som vi lærer af. En vekselvirkning i det mål, vi kan magte den, mellem bittert og sødt, mellem lethed og tyngde.
Løsne og samle, samle og løsne. Det får mig til at tænke på Eurytmi, en bevægelsesform, der udspringer af Steinerpædagogikken. Rudolf Steiner, (1861-1925), østrigsk filosof, dramatiker, arkitekt og esoteriker, grundlagde antroposofien og opbyggede Steinerskolerne. Eurytmien beskrives som en kunstart og et fag i Steinerskolerne, eurytmien er en ”måde at synliggøre sproget og musikken i bevægelser, hvor mennesket selv bliver instrumentet”. Der er tre områder inden for eurytmien – det kunstneriske, det pædagogiske og det terapeutiske.
For mange år siden gik jeg selv til eurytmi en periode. Alt fungerer efter dette princip: Løsne og samle. Blodårerne pulserer og transporterer blodet rundt i kroppen, musklerne er henholdsvis spændt og afslappet, i vejrtrækningen indånder vi ilt og udånder kuldioxid.
Samle og løsne – selve livets puls.
Et magnolieblad som billede på sjælens dedikation til livet.