Mindet
Containerpladsen – jeg besøger den næsten dagligt i øjeblikket. Jeg begynder at kende folkene der, og numrene – og den altoverskyggende kategori: Småt brændbart! Jeg har pakket et helt lille flyttelæs til en genbrugsbutik, der skal hente det i morgen. Jeg kan næsten ikke vente med at tage min nyvundne plads i brug!
Hvor jeg end køber ind for tiden, så ender jeg med at have store plasticbokse med hjem til al den orden, der skal indfinde sig i det lille hjem.
Troligt i så mange år har jeg gemt genstande fra mit barndomshjem – et par møbler, små pyntegenstande, nogle rammer – foruden nogle nymodens hjælpemidler, som jeg ikke skal bruge. Nu kommer de flere forskellige led til gode, inden de i sidste ende skal skaffe hjælp til mennesker i andre lande, der lever uden sikkerhedsnet – socialt, økonomisk, helbredsmæssigt.
Tingene får nyt liv, når de skifter hænder! Solsorten synger livets sang lige uden for mit vindue.
Naturens egen buket til mindet om et menneske.

