Gæk-Gæk!
Foråret tromler frem, blomsterne stimler sammen i grøftekanterne, og alle kirsebærtræerne lyser op i deres lethed. Mine øjne ser masser af detaljer i den sparsomme natur, jeg passerer på vej til – øjenundersøgelsen. Det føles lettere denne gang at få dryppet øjnene for at udvide pupillerne. Der går nogle timer, før lysfølsomheden dæmpes, godt at have solbriller med. Afstande kan man sagtens se, selvom detaljen er sløret. Mit syn ser fint ud.
Dagens Metroavis havde en artikel om Gækkebreve. Gækkebrevene holdes i live i dag i børneinstitutionerne. De kommer af 1600-tallets Bindebreve, hvor voksne ”drev gæk” med hinanden. De drillede hinanden med digte og ordspil og udfordrende gåder.
Bindebrevene kunne minde om de engelske Valentinskort, de blev sendt i påsken og også til navnedage. Dengang var både udfordringen og præmien større. De kunne indeholde en gåde, der kunne også ligge en knude i dem af flettede hår, der skulle løses. Hvis man ikke løste gåden, blev man pålagt en slags bod, fx som i et brev fra 1641 fra en ung mand, at den kvindelige modtager skulle holde et gilde.
I 1800-tallet udviklede traditionen sig, kommercielle gækkevers udkom i bogform, og boghandlerne solgte breve, der på forhånd var udklippet. I begyndelsen af 1900-tallet opstod idéen med sukkeræg, og først da blev det en leg også for børn. I dag får afsenderen et påskeæg, hvis modtageren ikke kan gætte afsenderens navn – man får højst 3 forsøg – og det skal være inden påskesøndag.
”Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker….”