Den tid der er gået
Der er blå violer, og der er hvide violer, og så er der syrener på spring.
Jeg har kasseret lidt af den tid, der er gået, i dag. Nogle børn er vokset ud af reden, nogle af deres gaver hænger her endnu, andre gaver er forsvundet ud i fortiden og blevet forvandlet til minder om herlige stunder med dem. De er fløjet afsted som frie fugle, mens genstande fra den svundne tid er forvitret og nu skal tilbage til deres oprindelige former.
Forskellige tider mødes i bunken, der skal kasseres. Gamle kufferter, en af de første på hjul, tæpper, PC kabler, sjove plasticposer, halvfugtige plakater og selv kuldslåede gummistøvler. Der er også endnu brugbare effekter, der måske kan sælges i en genbrugsbutik, nogle fejlkøb, ellers som nye. Den materielle verden foregår i cykler og kan bruges flere gange.
Kroppen blev brugt og endte med at finde hvile foran skærmen over en rigtig fin idé: ”Forældre” – en hvad-nu-hvis… film, der leger med tiden og finder en anledning, hvor forældrenes barn flytter hjemmefra, og de står tilbage i deres tilværelse og leger med tanken om den lejlighed, de boede i, da de var unge og nyforelskede.
Leg og drøm kan være så livagtig, at den kan narre virkeligheden!