Sidste Arbejdsår – Dag 237 – Forårssalat til alle tider

Forårssalat til alle tider

Alle gode vækster er på vej til salatskålen. Purløg i stimer, Kruspersillen løfter sit hoved, Rosmarinen har længe stået her og rakt mod lyset, Salvien er nærmest en helårsbusk, den vilde Kørvel med sin lakridssmag er skøn i salaten, når den er så ny. Rosmarin og Salvie er ret dominerende i smagen, så de skal doseres med følelse.

Bunddækket sætter baggrundsfarverne, og de første blade åbner sig i hækken, Klematis kringler sig op ad stolper og vægge. Der flyver et lille fnug med en vilje i…

Duft af lertøj i solen, en gul mur, strå foroven, næsten mæt, ro, lidt støv, der fejer forbi med vinden, lyde af fugle, tidligt forår, omsluttet af solens varme… 100 år tilbage – måske 1000. Sansninger opstår i stille, lidt døvede øjeblikke, og sender os gennem himmelrummets ormehuller på strejftog i tid og sted. Erindringer og forestillinger smelter sammen og foregår i ikke-tid, i et fællesnævnerunivers, som alle kan nå i særlige øjeblikke, når vi er allermest ubevidste – dér, hvor vi lige trækker vejret en tand dybere, før vi ånder ud – dér, hvor vi var lige ved at døse hen, dér, hvor vi var lige ved at sige noget, og alligevel tav.

Urternes ur-dufte er små tidsoaser, der udgør genveje til alle tiders forårssalater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *