Det muliges kunst
Det er muligt at ændre måden at udføre de faste rutiner på. Det koster ikke ekstra penge, det tager ikke længere tid. Gevinsten kan være stor, fordi man med en ændret indstilling kan skabe godt humør, der hvirvler hverdagen op i en positiv spiral, der får langtidsvirkning og kaster lyset og glæden tilbage til udgangspunktet. Det kan få den virkning, at det koster færre penge og tager kortere tid, som man så kan bruge til fornøjelser – både tiden og pengene.
Jeg har tit brugt plejehjemmet som model for mine tanker om at skabe en dagligdag med overskud på alle hylder. Investering i mennesker, der får lov at bruge hjertet i deres gerning, er guld værd. Ved at give tid og ro og personale nok til at være sammen med beboerne og hjælpe dem til at medvirke i dagligdagens gøremål i det omfang, de magter det, – og med den støtte og omsorg, der skal til – lade beboerne være med til at bestemme over deres egen dagligdag, have deres egen daglige rytme, være med til at bestemme menuen og støtte dem i at være sammen, når de ønsker det – så tror jeg på, at der kan opstå glæde og energi, humør og virkelyst, appetit og livsmod.
Jeg har hørt sige, at man skal være alvorligt syg eller dement for at komme på et plejehjem i dag. Det skyldes ressourcemanglen. Jeg tror på, at med et lyst syn på driften af alting, i mit eksempel et plejehjem, så kan man spare mange udgifter, der i dag går til at reparere på tingenes tilstand – de ville ikke være nødvendige, hvis beboerne får den mad, de kan lide, og som de selv har været med til at bestemme – hvis de føler, at de bliver taget alvorligt, bliver lyttet til og får den hjælp, de har behov for.
Det er så lidt, der skal til. Vi bliver så utroligt taknemmelige, hvis vi oplever at blive taget alvorligt. Hvis vi bliver mødt med nærvær af mennesker, der har ro til at være venlige.
Så går livet op i en højere mening.