Sidste Arbejdsår – Dag 174 – Tidskompas

Tidskompas

Hvor skal vi rejse hen? Nord-nordvest? Øst-sydøst? Til polerne? Til Ækvator? 4 milliarder år tilbage i tiden? Bliver vi i stand til at rejse i tiden? Kommer vi til at opdage nye dimensioner?

Tiden oplevet som et punkt i et menneskeliv. Før og efter. Tiden oplevet som lineær, så er der mindst to punkter – og to dimensioner. Så er der en retning. Når tiden bliver tilbagevendende, forår, sommer, efterår, vinter – så møder vi den tredje dimension, vi får perspektiv, vi kan sammenligne det ene år med det andet.

Mens vi var nomader, var nuet. Da mennesket slog sig ned og blev fastboende, kom erindringen. Vi begyndte at dyrke jorden og oplevede tiden som tilbagevendende.

Jeg skrev engang en aforisme på engelsk:

With the first settlements
Past arrived
with the next
Future

Med de første bosættelser ankom fortiden. Med de næste fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *