Rumlighed og Rummelighed
Alle disse rum! De rum, vi lever i, sover i, spiser i, skændes i, elsker i, går i skole i. De rum, vi arbejder i, kører i, sejler i, flyver i. Rejser i. Rejser igennem. For at nå ud til et lille stankelben i rummet med udsigt til den blå klode med ”The Blue Line” – den blå linie i kimingen.
De, der har rejst i rummet, er blevet mere rummelige mennesker. De har erfaret, hvor smuk vores klode er, hvilken fantastisk balance af enorme dragepust og Herkules kolosser og kollisioner og forløsning af perfekte kemiske reaktioner, der skal til for at skabe netop det miljø, der gør vores klodes liv muligt.
Rummet i rummet – de rum, vi skaber imellem os – rum uden vægge, uden afgrænsning – uendeligheder – og alligevel kan vi nå hinanden – tanken flyver hurtigere end lyset – fællesrum – rum der lægger afstand imellem os – rum, der genforener os. En rumlighed, der kan høres – arkitekturens ypperste kunst, arkitekturens musik – rummets musik, sfærernes musik.
Mængder og delmængder – geometri – viden om, hvor øjet bliver af, når vi følger et rums bevægelse – viden om, hvor lyset, hvor lyden bliver af. En figurativ fornemmelse, der mærkes mod dit åndedrag, som flagermusens ekkolod i rummet, som hjertets slag i din bevægelige krop.
Rummets genklang i indret – rummets evne til at udvide os – at skænke os rummelighed.