Filtre og Fragmenter
Vi oplever alt, hvad remmer og tøj kan holde – hver dag. Vi stuver det i det indre lagerrum – hver en hændelse, hvert et ord, hvert et smil.
Vores hukommelse filtrerer og sorterer på livet løs, og til sidst er der fragmenter tilbage at deponere i arkivet for dagsrester, der kan kombineres med tidligere erindringer for at fremkalde gamle billeder og historier fra vores fantastiske livsforløb.
Den indre database summer af impulser, handlingerne står i kø for at blive udført, og der er allerede efterspørgsel på nye resultater. Billederne flimrer, alt er spredt i atomer, og det er ikke til at forestille sig, at noget kan samle sig ud af det kaos.
En enlig dagsrest træder frem foran alle de andre, noget bliver genkendeligt, og noget tiltrækkes, flere enlige fragmenter føjes sammen, og en skikkelse, et lys, mindet om et bestemt øjeblik i baggrundens klangbillede toner frem, og hvad vi tror der kommer som pludselig klarhed, har været årtier undervejs, for vi har ikke husket dette øjeblik før, det har arbejdet i baggrunden i alle de år, det er omsider nået frem til nuet – til den virkelighed, vi står her og indånder netop nu.
”This moment is different from any before it – this moment is different – it’s now”… hører jeg The Incredible Stringband synge…