Sidste Arbejdsår – Dag 131 – Søkort

Søkort

Længslen kan føre os vidt omkring i verden – og længslen kan føre os hjem igen. Længslen er en drivkraft, der sender os afsted, driver os igennem opgaver og udfordringer, hjælper os igennem barske oplevelser og hårde tider. Den skærper viljen,  sætter vind i sejlene og puster poesi i åndedrættet. Den åbner os, at vi kan favne verden – og favne hverandre.

Længslen åbner porte til uanede muligheder, den henter ukendte kræfter op fra dybet, trækker uventede talenter frem i os. Længslen er vor læremester udi livskunst, den får os til at leve nu og her, den får pulsen til at slå, så vi kan mærke, vi er til. Længslen, den forener os og åbner for mirakler.

At møde stadig nye himmelstrøg, stadig nye mennesker, mærke sol og sand og blæst i håret, føle sult og tørst, få saltvand på en skramme, skabe livsvilkåret sammen. Bygge nyt og tage imod og skænke livets glæder til hinanden, sende smil afsted og møde venlighed og varme.

Et ordentligt menneske, ham kaptajnen, vil jeg huske.

Et er et søkort at forstå – vi rejser bort – uden at sige noget – så vidt at vi ved er himlen blå – og kursen Kap Det Gode Håb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *