Tidshvirvel
Tiden forstået som et punkt. I den daglige tilværelse i en jæger-samler kultur – for eksempel i Mesopotamien. Tiden blev et fænomen, der kunne deles i to. En gigantisk oversvømmelse – den skyldes ikke bare floden Tigris, der som vanligt er uregerlig – men himlen åbnede sig i dagevis, i ugevis – hele landskabet mellem bjergkæderne blev lagt under vand. Det blev skillepunktet mellem to tider: Før floden – og efter floden.
Tiden forstået som en tilbagevenden – en cirkulær tidsfornemmelse. Den Frugtbare Halvmåne – det fulgte med, da man begyndte at opdyrke jorden. Gode græsser blev foretrukket af jægere og samlere. Derfor var det også dem, der blev rusket mest, så at de kastede flere frø af sig end nabogræsserne. På den måde fremelskede man gode græssorter, de blandede sig med hinanden, og en dag havde man Emmer. Senere blandede Emmer sig med en anden sort, og dermed fremkom Spelt.
Tiderne efter floden blev mere stabile, bystater voksede op, floderne Eufrat og Tigris gav oversvømmelser – men ikke for store – og med nogenlunde regelmæssige mellemrum. De opfindsomme mennesker styrede vandet ved at bygge overrislingsanlæg. Bystaterne smeltede sammen til et helt land, tiden blev inddelt i år, der fik navn efter landets herskere, og man kunne så og høste og brygge øl og tørre ler i solen og bygge ziggurater.
Alle verdens folkeslag slog sig ned i områder, som blev til lande med grænser imellem. Menneskene udforskede deres verdener, samlede erfaringer og begyndte at drive videnskab. Den opsamlede viden blev bevaret i ét verdenshjørne, mens et andet måtte kæmpe sine krige til ende, derpå kunne man bytte og bevare verdens viden i et andet hjørne, mens endnu andre krige måtte udkæmpes.
Verden blev forvandlet fra en pandekage til en rund klode. Videnskaben fandt ud af at opmåle jorden, og tiden blev inddelt i så mange små dele, at tidsforståelsen blev lineær frem for punktvis eller cirkulær.
Kun kom den punktvise tidsforståelse alt for ofte tilbage og sprængte alle tidsrammer, når verden gik af lave – når pesten ramte – når videnskaben gjorde nye landvindinger – når verdenskrigene hærgede – når tektoniske plader stødte sammen – når jorden revnede – når vulkanerne spyede ild – når atombomber blev kastet – når orkaner blæste byer væk – når mennesker slagtede mennesker – når mennesker sluttede fred – når mennesker rev mure ned og byggede broer.
Og en ny figur dukkede op i tidsforståelsen – når vi forsøger at bruge erfaringen som afsæt til at komme videre – når vi er fulde af håb om, at vi skal blive dygtigere og forvalte vores verden bedre i fremtiden: Spiralen – som en ziggurat…