At blive menneske
At være i sin vorden. Som menneskehed. At være næsten ny, og dog årtusinder gammel. Og alligevel endnu ikke alle modne nok til fred og fordragelighed. Samfundet begynder med de små.
Roden til et lykkeligt samfund er den lykke, vi skænker de små, den kærlighed, vi lader dem vokse op i. Den tillid, vi møder dem med, den tillidsfuldhed, de møder verden med. Den tryghed, vi skaber for os alle.
Vi er på vej. Jeg har tit tænkt, at om 100 år vil man måske regne vor tid med til Middelalderen. Vi har en lang udvikling for os. Vi har endnu meget at lære, ordet menneskelig går forud for os.
De små vil blive store, og de vil tænke anderledes end vi. De vil være med til at bygge de nye samfund på nogle flere af de værdier, vi drømmer om. De nye unge vil udvide rammerne for, hvad der kan lade sig gøre. Økologi vil mødes med teknologi. Det individuelle vil mødes med korpsånd. Tro vil mødes med viden. Verden er større, end vi tror.
Vi er mestre i at finde mening i livets hændelser. – Er vi i lære som engle? Kan vi komme til at bygge nye samfund på menneskelig værdighed, omsorg og forståelse?
De nye små kan.