Vished
Dér blev jeg overmandet – i aftes – der blev ikke tid og rum til min blog tekst. Den er nu leveret.
At vide besked. At få klar besked – fx om sit helbred – det er den halve helse! At komme i trygge hænder, være sikret information fremover, det ændrer vores rolle fra barn til voksen, fra uvidende offer til medansvarlig, vi går fra apati til handlekraft.
Det er utroligt, hvad vi kan nå at bekymre os om! Jo længere, vi holdes i uvidenhed, jo flere forestillinger bygger vi op – ja ligefrem fordomme. Hvad vi ikke ved, vil vores hjerne blive ved at tumle med, den vil afsøge alle grænser, søge muligheder i hver en sprække – og levere et bud, uanset!
Det er, som når man skriver en afhandling, og man ved, at man ikke kan gisne om fremtiden – at man ikke skal tro, men vide – da skal man alligevel give et bud på de næste skridt. Man skal række ud over sine rammer – på trods af, at man ved, det ikke har dækning videnskabeligt.
Men visionerne er jo det, der skal drive os videre, forestillingerne om en bedre verden på alle områder, det er den, der gør, at vi faktisk er med til at skabe de næste muligheder. Dér får vi medindflydelse!
Vores forestillinger har magt! Også når vi er på vildspor! Vi skal sørge for, at vores mægtige fantasi kommer i brug netop dér, hvor den gavner – i fremtidsvisioner!
Når det gælder helbredet – eller fx vores sociale situation – dér dur kun sandheden, meddelt på en menneskelig måde. Også om det, man ikke ved endnu.
Klar besked, tydelig kommunikation, det er det fineste, man kan give et bekymret menneske, den bedste trøst. Det betyder, at man er i stand til selv at vurdere situationen og træffe sine valg – og vide sig sikker på, at de holder – at virkeligheden holder.