Tilfældighed
Sumerernes guder var lunefulde. Sumererne kunne ikke regne med deres guder. De kunne gøre alt, der stod i deres magt, for at passe deres traditionelle opgaver, yde deres ofre til guderne, bygge templer til dem, gå i procession med dem – men de kunne ikke regne med at få opfyldt deres ønsker. Guderne kunne være vrede på én, og så var man prisgivet. Det eneste, der var at gøre, var at passe sine ting og være tålmodig.
I dag har vi tiltaget os medindflydelse – i nogen grad – vi har fået mere nådige guder. Men når det kommer til samfundsinstitutionerne her i vor digitale tidsalder, da synes det, som om lunefuldheden er gået direkte i arv fra det gamle Sumers pantheon. Og nu er det ikke kun institutionerne, det er også menige mennesker, der leger guder og fratager nogen noget.
Den almindelige nutidige borger kan som sumereren føle afmagt og opleve at være et tilfældigt offer for lynnedslag, der kommer ud af det blå. Og kan som sumereren blot håbe på, at et lige så tilfældigt uventet held kan afbøde slaget. Vi kan passe vore ting og være tålmodige.
Det, vi kan kontrollere, er vores måde at reagere på. Og det kan vi hente hjælp til igennem de spirituelle forbindelser, som vi altid har adgang til.