Hele livet
Skæbnen – når vi siger: – Sikke en skæbne! Så tror jeg faktisk, at vi kun tænker på livets slutning. – At det skulle ende sådan… Døden bliver slutresultatet, der sætter etiket på hele livet!
Den sidste tid af livet – som måske var svær eller trist – kommer til at farve hele det levede liv.
Det er ligesom eksamen. Den bliver bare et tal, der anonymiserer hele det fantastiske studieliv, der er foregået – med sejre og lærdomme og problemknusninger på vejen!
Et helt Atlanterhav med bølger og krusninger.
Jamen tænk på alle vores oplevelser i livet! Hvordan vi er blevet større, klogere, mere vidende. Al den lykke – og sorg, fortvivlelse – der har skubbet os videre – modvilligt eller godvilligt.
Alle de forskellige perioder i vores liv, dem der så os vokse op, dem, der så os unge på Interrail, dem der så os forhutlede midt i en livskrise – lægen, der et sted beskrev dig som trist og usoigneret, men velbegavet – en anden læge, der nævnte din sunde hud og lidt af det gode i dit liv – et brev med mange år på bagen fra en inderlig ven, der minder dig om alle de glæder og værdier, du ejer!
Ja! For vi kan ikke fratages det levede liv – hele livet – selvom vi dør en dag – på toppen, midt i en blomstring og højt besungen, fejret – eller vi dør pludseligt eller efter et trist forløb – eller blot i det stille.
Tag ikke fejl! De mørke tider er gødskning af sjælen! Det er mægtige bedrifter, vi udfører – måske helt uden at erkende dem – og anerkende os selv for dem.
Det er livet, vi skal fejre – med alle de muligheder, vi har haft, valgt, fået forærende og udfoldet! Det er alle perioderne – de store højdepunkter, de dunkle vækstperioder og den stille baggrund i dagligdagen, vi har at fejre. Som den sollyse maj såvel som november med de sparsomme – og så dyrebare – lysstrejf.
Et helt Stillehav med både blide og stride strømme.