Plus
Vi oplever alt i nuet – fortiden, nutiden, fremtiden. Vi kan ikke gro nedad. Vi kan ikke gå baglæns. Vi kan ikke vende tilbage til i går og blive uvidende om i dag.
At række efter stjernerne, at stræbe mod lyset, at blive til. At spire, at gro, at folde sig ud. At sætte knop, at blomstre, at stå i fuldt flor. At være på sit højeste, at skabe liv, at bære frugt.
At finde fodfæste, at slå rod, at sætte skud. At sætte frø, at finde hvile, vegetere. At være fuld af levet liv.
At forsvinde ind i livets higen mod sig selv.

