Sidste Arbejdsår – Dag 58 – Dybt vand

Dybt vand

Når hukommelsen svigter, så kommer vi ud på det dybe vand. Vi kan ikke reagere på noget, vi ikke ved, er sket.

Jeg ser frem til den dag, da vi ikke længere skal kriminaliseres, fordi hukommelsen svigter. Hvis vi glemmer at stemple kortet – eller checke ud med rejsekortet. Man skelner ikke i det system imellem at glemme og at snyde. Så alle bliver snydere – og altså forbudte. De, som udbyder transporten, har fået beføjelser som en politienhed. – Hvordan skal vore ældre dog klare sig, når hukommelsen pludselig glemmer at fungere?

Snart får jeg selv værdighed af pensionist – som med sit mimrekort tillige skal huske at undgå at færdes med de offentlige på bestemte tider. Man kan komme til at føle sig som en paria – en udstødt – en uønsket i det offentlige billede. – Det er langt ude i skoven…

Det kribler som kløpulver i fingrene for at gå til tasterne og sige sin mening. – Hov, det har jeg lige gjort!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *