Ånde frit
Den arbejder utrætteligt for os, men vi opdager den ikke, vi lukker den ikke ind, eller vi lader os distrahere og tror ikke den er vigtig. Den er med os, hvor vi går, den træder til, når livet gør ondt, når vi er i krise, når vi mister et menneske, når vi vil hjælpe nogen, der har det svært.
Den rækker ud for at mildne, bære over med nogen, der har brug for vores tilgivelse, lader os stoppe op et øjeblik for at tænke efter, den søger rum til refleksion, lader et smil lyse op i bussen, får dig til at vinke til et lille nyt menneske i en barnevogn.
Den hjælper dig til at være dig og ingen anden, den viser os, som vi er, skræller det forlorne ydre af os, som vi måske tror er obligatorisk rejsegods. Den kommer frem, når vi skal sove, og sender os ind i dybet af vores sjæl og åbenbarer vores sande jeg, renser vores sind, vander vores indre have og sætter frø og frugter, mens vi vågner.
Den er den klare morgenstund, den nye dag, det friske syn, den er din ven og følgesvend, den er din hverdag, dine skridt imellem gry og skumring. Den er her jo!
Lad os sammen give menneskeligheden mulighed for at ånde frit…