Forstærkning
Jeg hoppede i vejret. Det lød som denne store gedehams, der er 3-4 gange større end en hveps! Jeg vendte mig om: Lyden kom nede fra vandkanden. En blomsterbi fløj op derfra. Det var noget af et forstærkeranlæg, den havde fundet!
Jeg er blevet færdig med en samling noveller, Eksil, skrevet af en tyrkisk kvinde, Ciler Ilhan. Fortællere, der giver barske ultrakorte glimt af skæbner, der er vævet ind i hinanden og foregår i flere verdenshjørner. Så kort og komprimeret, at det forstærker sansningen af den virkelighed, der må og vil fortælles.
Der er ikke noget som en humlebi, der lægger sig til rette i en stokrose – som et barn ved moders bryst!
Sådan en sommeraften. Bare sidde og simre. Lyden af mursejlerne langt langt ude i det disede lyseblå, så langt ude, at de ikke er at se med det blotte øje, men de kan høres. En krage skræpper op på sin gren højt oppe, en anden krage flyver ud fra træet, den første krage flyver efter den, storskræppende. Et fly dukker op bag taget og går på skrå over himlen. En lavtflyvende spurv er nær ved at strejfe mit hår.
En ret aktiv dag, jeg fik ligefrem vasket min cykel. Og klippet nogle sidste knokler af hækken.