Sidste Arbejdsår – Dag 347 – Tidevand

Tidevand

Jeg har endnu ikke forstået det her med tidevandet fuldt ud. Jeg ved godt, at månen trækker i vandet, og at der nogle steder er højvande og lavvande flere gange i døgnet. – Men hvorfor er det ikke sådan alle steder ved kysterne? Og kan man mærke noget i søerne – store og små?

Nu har jeg udforsket DMI’s hjemmeside og fundet nogle beskrivelser, her følger et foreløbigt overblik over, hvad tidevandet er:

Tidevandet er variationer i havenes vandstand, havoverfladen hæver og sænker sig rytmisk henover en halv dag, ved de fleste kyster er det 12 timer og 25 minutter. Det skyldes tiltrækningskræfterne mellem Jorden, Månen og Solen – Månen har nogenlunde dobbelt så stor indflydelse som Solen. Tidevandet er en bevægelse af hele vandsøjlen fra bund til overflade. Højvandstiderne og lavvandstiderne forsinkes altså med 50 minutter fra dag til dag. Der beregnes tidevandstabeller for hver dag, DMI beregner for Danmark, Færøerne og Grønland.

Der er mange detaljer og visse geografiske forskelle, på åbent hav er forskellen mellem høj og lav vandstand mindre end en meter, mens der er større forskel ved kysterne. På Canadas østkyst og ved Den Engelske Kanal har vi det kraftigste tidevand, hvor det når op omkring 15 meter.

Det der kaldes tidekraften er en balance mellem massetiltrækningskraften og centrifugalkraften (der opstår ved rotation), og den varierer alt efter hvor på Jorden vi er tættest på og længst væk fra især Månen. Tæt på giver højvande, og tidekraften er rettet mod Månen – længst væk giver også højvande, men der er tidekraften rettet væk fra Månen. Imellem de to punkter har vi lavvande.

Springflod opstår ca. hver 14. dag, det er Solen, der forstærker Månens virkning, enten ved at vi ser dem i samme retning eller i hver sin retning. Mellem de to punkter opstår Nipflod, hvor højvandet er lavere end gennemsnittet og lavvandet højere. Der er også en årlig variation i styrken – ved forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. Jorden, Solen og Månen ligger da i samme plan, og springfloden er særlig markant.

Endnu kan jeg ikke svare på alle mine spørgsmål, men jeg forstår nu, at det er mere komplekst end det først ser ud til. Der er højvande to gange i døgnet og lavvande to gange i døgnet, men det mærkes ikke lige tydeligt alle steder, og det sker forskudt fra dag til dag, desuden sker det ikke samtidig alle steder på Jorden. Styrken varierer på grund af Jordens, Månens og Solens indbyrdes forhold, deres rotation og træk i hinanden. Vejr og vindforhold spiller også ind, ligesom saltholdighed og havtemperatur.

Der er mange flere detaljer og forklaringer, og jeg kan garantere, at det vil tage tid for mig at få den del af verdensbilledet på plads!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *